Fra flaskedreng til uddeler

Den ny uddeler i Dagli'Brugsen i Blokhus, Anders Sølvkær, fik en varm velkomst, da der blev holdt velkomstreception for ham. Det strømmede til med gratulanter.

25-årige Anders Sølvkær ny uddeler i Dagli'Brugsen i Blokhus. Foto: Torben Hansen

25-årige Anders Sølvkær ny uddeler i Dagli'Brugsen i Blokhus. Foto: Torben Hansen

Anders Sølvkær er ikke et ukendt ansigt i brugsen på Torvet i Blokhus. Han har været med fra start i maj sidste år. Dengang blev han ansat som souschef. Men da den tidligere uddeler i Blokhus, Rasmus Sandal, rykkede til Pandrup i januar var det naturligt, at Anders Sølvkær overtog chefposten på Torvet. Den ny uddeler har været ansat hos Coop stort set hele voksenlivet. - Jeg begyndte som flaskedreng i Brugsen i Pandrup som 15-årig, fortæller Anders Sølvkær, som er 25 år og er født og opvokset i Pandrup. Han blev også udlært i Pandrup Brugs. Hans mester fra dengang, uddeler Niels Erik Madsen, var blandt gratulanterne ved receptionen i Blokhus-brugsen Rundt i landet Efter læretiden i Pandrup var han en periode ansat hos Carlsberg og kørte rundt til forretningerne. Derefter gik turen til Svenstrup, hvor han var uddelerassistent, inden han vendte næsen mod Jammerbugt igen. Han er i dag bosat i Pandrup. - For et års tid siden købte jeg et hus, som jeg går og reparerer på, når der er tid til det, fortæller Anders Sølvkær. Han har også været aktiv fodboldspiller i flere år, bl.a. i Jetsmark IF og Moseby Boldklub.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden