Fra gråt guld til tabt guld?

En pige på otte år har engang defineret sort arbejde, som "hvis man knokler for meget og får for lidt i løn, er det sort arbejde".

Arbejdspladser 14. april 2006 20:55
Det kan godt være, man ser sort ud, eller føler sig sort indeni, efter dagens knokleri, men en del lønmodtagere vil nok holde på, at pigens forklaring måske nok passer nøjagtig på deres arbejde, men det gør aldeles ikke deres hvide arbejde sort. Kun hvis man møder før klokken 6 om morgenen - også om vinteren - kan man vel benævne det en anelse sort. Under alle omstændigheder - surt er en mere rigtig betegnelse. Derimod er ikke noget at sige til, at en del mennesker generelt begynder at se sort på tingene, når de bliver præsenteret for regeringens velfærdsudspil. Værsgo - siger regeringen til knoklerne, de nedslidte, til dem der er ramt af opskruet tempo og manglende opdatering - højere pensionsalder og senere efterløn. Det er selvfølgelig korrekt, at der er brug for dem, der vil og kan fortsætte i morgendagens arbejdssamfund, hvor ledige flittige hænder bliver en mangelvare, men det kræver en mental ændring hos arbejdsgivere, headhuntere, og administration. Slut skal det være med hykleriske skåltaler for det grå guld, og i stedet må etableres ægte respekt for erfaring, indsigt, andre løsningsmåder, og medprioritering af andre rytmer og tempo. For ikke så forfærdelig længe siden var jeg til 40-års skolejubilæum i den nuttede vestjyske limfjordsby Struer. Det er jo altid et nostalgisk trip af den gode slags, når man gense gamle skolekammerater, som man skægt nok altid kan genkende - alene på den måde de kommer gående hen imod én på. Barndommens kendetegn træder altid i karakter, når mennesker smider det voksne overtøj. Under festmiddagens obligatoriske hvor-er-du-så-nu-runde meldte tre fra flokken sig som arbejdssøgende. De var alle blevet skåret væk under diverse omprioriteringsrunder. Alle tre var veluddannede og havde mange års erfaring, og de var alle tre godt midt i 50'erne. Trods gentagne jobansøgninger var de ikke blevet indkaldt til samtaler overhovedet - på trods af at de alle var velkvalificerede til de job de søgte. En af dem fortalte, at hun efter over 30 afslag undlod at sætte alder på en ansøgning, og det resulterede i, at hun for første gang siden sin fyring blev indkaldt til en jobsamtale. Da de så hende - og hendes udseende fejler ikke noget - sagde de nej tak, og henviste da også direkte til hendes alder. Denne ubehagelige kendsgerning bekræftes jo til hudløshed i de avisannoncer, som søger ledere og mellemledere indenfor alle slags erhverv. Alderen skal ofte være mellem 28 og 35 år. Denne ungdomsleflen har gennemsivet samfundet som en pest. Vi lever i en overophedet tid med fokusering på karriereskift efter underbuksemetoden, arbejdsrytmer, og kulturer med omstillingstempo, som ensidigt er tilpasset ungdomskulturens ritualer og energi. Den manglende accept af andre kvaliteter og værdisæt for at skabe et samfund i ligevægt, er en katastrofal mangelvare. Så politikken på Christiansborg bør være krystalklar - lad dem, som er slidt ned af et arbejdsmarked, hvor de gennem årtier har ydet deres, fastholde retten til gældende pensionsgrænser, og hvis man virkelig ønsker at inddrage det grå guld, som endnu har energien, så må man ændre attitude og indstilling. Ellers bliver det grå guld til det tabte guld. Og så ser det rigtigt sort ud. Frode Muldkjær er radiojournalist. Bosiddende i Dronninglund. Tidligere formand for Regeringens Børneråd, og initiativtager til en række kulturelle børneprojekter.
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...