Fra grimme garager til lækre lejligheder

Planer om etagebyggeri i Bangsbostrand med havudsigt.

Susanne Smed er arkitekt og har udarbejdet skitser til et boligprojekt på Sæbyvej 58-60. Foto: Kim Dahl Hansen

Susanne Smed er arkitekt og har udarbejdet skitser til et boligprojekt på Sæbyvej 58-60. Foto: Kim Dahl Hansen

Bangsbostrand er blevet grå i toppen. Mange i kvarteret er seniorer, og nogle af dem er begyndt at kigge søgende efter en mindre bolig. Men udvalget af ældreegnede boliger er ikke stort i Bangsbostrand. Det har familien Smed - Bent, Anni og datteren Susanne en plan om at ændre: ved at fjerne garagerne på Sæbyvej 58-60 og bygge etageboliger, som er egnede til folk i alle aldre, også ældre. Med udsigt til Kattegat til den ene side og Pikkerbakken til den anden. Kun 100 meter fra Brovigs sandstrand. Skitseprojekt på 21 boliger Susanne er arkitekt og har udarbejdet et skitseprojekt med 21 boliger. Garageanlægget ved Sæbyvej var tidligere base for Smeds Buslinjer mellem Frederikshavn og Aalborg. De sidste mange år har garagerne været lejet ud. Blandt andet til Arriva. Forvaltningen i Frederikshavn Kommune vurderer, at den ny boligform imødekomer et behov i Bangsbostrand, og plan- og miljøudvalget godkendte tirsdag Susanne Smeds skitseprojekt som grundlag for en ny lokalplan. Skitseprojektet består af to terrassehuse i to etager ud mod Sæbyvej og en tre-etages bygning med bagsiden vendt mod E45. - Tanken er, at en del af underetagen skal være parkering, hvorfra beboerne kan tage elevatoren op, fortæller Anni Smed. Lydhegn af pil Trafikstøjen dæmpes med et lydhegn af pil. Sæbyvej 58-60 ligger tæt ved busstoppesteder, og via fodgængerviadukten er der kort afstand til en kommende dagligvarebutik ved Skøjtealleen. Anni Smed fortæller, at hun længe har brændt for ideen. Usikkerhed om graden af forurening ved smøregrav og tankanlæg på garagegrunden har gjort det nødvendigt med grundige jordbundsundersøgelser. De er nu foretaget og viser forurening af kun et mindre område, som enten kan bebygges eller anvendes til befæstet p-parkeringsområde. Em investor til byggeriet er endnu ikke fundet

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.