Fra hippiehus til spillested

Punkerne ville ikke nødvendigvis ændre verden, men bare lave fede koncerter. Det var med til at gøre 1000 fryd til et af de største spillesteder i Europa for undergrundsmusik

Caspar Birk
Mads Mulvad (t.h.) og Lars Hellerup i et venskabeligt spil bordfodbold på Studenterhuset. De to ex-punkere var med til at gøre 1000fryd kendt som spillested for undergrundsmusik.arkivfoto: michael koch
Musik 2. september 2007 06:00

AALBORG: Ancient, Shadow Breed og Suck A Bug. Ikke just musiknavne, der springer i øjnene på den store brede befolkning, men netop derfor har de omtalte bands spillet koncert på 1000 fryd. - Vi har ikke en prioritet om at stedet skal lave penge. Det er det overhovedet ikke. Det er et succeskriterie at få banket nogle koncerter op og præstere noget musik, der normalt ikke kommer til Aalborg, Jylland eller Danmark, siger Peter Olesen, nuværende bestyrer af Café 1000 fryd. Vi har sat ham stævne med Lars Hellerup og Mads Mulvad, der i dag er ansat som henholdsvis forretningsfører og kunstnerisk leder af Studenterhuset. Men de har også en fælles fortid på 1000 fryd. Både som brugere og bestyrere. - Vi kom ind i efteråret 1985. På det tidspunkt besatte vi huse, men i takt med at det blev kriminaliseret, døde bz’erne hurtigt ud i Aalborg, siger Lars Hellerup. - Men de bevægelser, som 1000 fryd var præget af, var gået ned i løbet af de første fem år af 80’erne, så aktivitetsniveauet var meget lavt på denne tid, så vi fik en invitation om at komme med til et mandagsmøde, husker Mads Mulvad. Her får punkerne den sidste lørdag i måneden til at lave koncert, men udover en anderledes musikstil i huset kommer der også en mentalitetsændring. - Vi gjorde jo op med den forestilling, at vi absolut ikke skulle redde verden med de ting, vi gjorde. Det, vi havde tilfælles med den første generation i huset, var, at vi også var sat lidt uden for samfundet. Det har vi i øvrigt tilfælles med alle generationer af 1000frydere, siger Lars Hellerup. Sony til Berlin Netop outsiderrollen er de tre herrer i baggården enige om er 1000 fryds styrke. - Det er da fedt at have været med til at sætte noget i gang som byen ikke havde nogen forståelse for skulle eksistere, siger Lars Hellerup. - Der er lavet undersøgelser af byer, der har de her subkulturer, som har en base, hvor de kan få luft for deres kreativitet. Det er absolut et plus for byen, at der er et sted, hvor disse skæve ideer kan prøves af for få midler, ellers flytter de, påpeger Mads Mulvad. - Et sted som 1000 fryd er en af de bedste lærepladser i livet. Du får lov til at tage ansvar og selv skabe aktiviteter og rammerne i stedet for at fylde rammerne ud. Er det ikke rigtigt, at Sony aldrig havde etableret hovedsæde i Berlin, hvis bz’erne aldrig havde været der?, spørger Peter Olesen de to andre, der nikker og snakken går herefter i nogle minutter om de cirka 150 ejendomme, der på et tidspunkt var besat i 80’erne i Tysklands nye hovedstad. Altid åbent juleaften Det er tydeligt at høre på deres snak, at selvom tiden er en anden, så er mange ting fortsat det samme. Musikken er stadig undergrundsmusik, koncerterne skal stadig være billige, der er stadig åbent juleaften fra klokken 22 (et ritual, som mange værtshuse i Jomfru Ane Gade først tog op år efter 1000 fryd) og stedet har i de mange år haft den mest restriktive narkopolitik i Aalborg. - Jeg ved da godt, at folk siger, at det er junkier, flippere og hashhoveder, der kommer hernede og vi har haft et utal af svenske turister, der er blevet sendt herned, fordi de har fået at vide, at her kan de købe noget, fortæller Lars Hellerup, der selv har sendt sin del af svenskere af sted med uforrettet sag. - Ja, selv vores rygepolitik er forud for tiden, siger Peter Olesen med henvisning til at rygerne i flere år er blevet vist uden for, når trangen meldte sig. Ikke som Aalborg Freja Når man har fået 1000 fryd i blodet som de tre herrer, der nyder kaffen og det gode selskab, så er der en vis stolthed at fornemme over de tider, som det gamle trykkeri i Kattesundet har levet siden 1983. - Jeg har gamle venner, der kommer hjem til familien eller mig, og de skal altid lige ned og se, hvordan det ser ud, fortæller Mads Mulvad og bliver suppleret af Peter Olesen: - Det er jo en del af dit liv, du fører her. Du er ikke bare frivillig eller træner i Aalborg Freja. Det handler om hvordan du lever dit eget liv sammen med andre mennesker. - Personligt er jeg glad for, at det lykkedes på trods. Der var ikke en eneste kommunal krone i stedet, da jeg startede, men det lykkedes over år at gøre det til et godt spillested. Da jeg var bestyrer, fik vi 35.000 af kommunen, men lavede alligevel omkring 150 koncerter om året - 1000 fryd er det sted, som folk det omgiver, men qua historien vil det altid opfattes som værende anderledes, siger Mads Mulvad.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...