Fra "hjælp os" til "handl med os"

I forlængelse af Frank Jensens indlæg (27.1.) og ikke mindst Bonos offentliggørelse af "Project Red"

i forbindelse med topmødet i Davos disse tanker: I relation til Afrika er ét af de væsentlige problemer, at vi har hørt de samme historier om og om til det punkt, hvor det ikke længere interesserer. Uanset hvor relevant det så end er, at det store kontinent sulter, er ramt af aids, hærges af krig og fortsat udbyttes. Skal den vestlige verdens indstilling til Afrika ændres, må vi i medierne opleve historier, der bryder med indgroede opfattelser. Vores billede af Afrika skal flyttes fra, at det er et "hjælp os"-kontinent til at se det som et "handl med os"-kontinent. Det er det merkantile, der er drivkraften i det moderne samfund. Og med et fokus på de merkantile muligheder kan det lade sig gøre at ændre omverdenens opfattelse af Afrika. Men det skal begynde indefra. De lande i Afrika, der har de bedste forudsætninger, skal sætte sig mål for samhandel med eksempelvis Europa - og gå målrettet efter at blive en troværdig samhandelspartner. Kina kan givetvis give gode råd, for der er det for alvor lykkedes at få omverdenen til at fokusere på samhandelspotentiale frem for de historier, der traditionelt har præget mediernes omtale af Kina. Tilsvarende kan Afrika lære af Indien. Der er ingen tvivl om, at for eksempel Danmarks syn på Indien blev ikke så lidt mere nuanceret, da vi for alvor kom i gang med at handle med hinanden. Det handler for Afrika om at vise, at man ikke er interesseret i afhængighed at nødhjælp, men ønsker selv at skabe en frugtbar fremtid. I kølvandet på Davos-mødet kunne man forestille sig, at de fremmeste af de afrikanske lande finder sammen om at arrangere et samhandelstopmøde, hvor verdens største og mest innovative virksomheder bliver indbudt. Med hans engagement i blandt andet bekæmpelse af sygdomme i den tredje verden er det meget tænkeligt, at Microsofts Bill Gates ville komme. Og så kunne man passende tage udgangspunkt i, hvad han vil have - ikke i, hvad han vil give. Man kunne spørge: "Hvad er dine krav til en samarbejdspartner - hvad skal vi kunne for at komme til at handle med dig?". Og derefter sætte målene for et mere ligeværdigt samspil med omverdenen ud fra det. Det vil selvsagt ikke ændre verdens opfattelse af Afrika med ét slag. Men på den anden side: Hvor længe er det egentlig siden, at vores syn på Kina og Indien blev temmeligt ensidigt?