Støvring

Fra højskole til lokalkultur

Hovedbygningen i Støvrings tidligere højskole omdannes til kulturhus

Hovedbygningen i den tidligere højskole bliver renoveret og åbnet til gavn for byens forenings- og kulturliv.Arkivfoto
Hovedbygningen i den tidligere højskole bliver renoveret og åbnet til gavn for byens forenings- og kulturliv.Arkivfoto Lars Pauli

STØVRING: Inden længe bliver der igen liv og aktivitet i højskolens gamle hovedbygning. Byrådet nikkede på sit seneste møde til Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling. Det betyder, at hovedbygnings lokaler fremover kommer til at indgå i byens kultur- og foreningsliv, lyder det i en pressemeddelelse fra Rebild Kommune.

Første etape af renoveringen af hovedbygningen går i gang til efteråret, og hvis tidsplanen holder, kan hovedbygningen byde de første borgere velkommen i begyndelsen af 2014.

Styregruppen, som udover Lene Aalestrup består af repræsentanter fra STUBhuset, Støvring Museumsforening og forvaltningen, anbefaler, at lokalerne som udgangspunkt skal kunne lejes af alle.

Støvring Museumsforening tilbydes faste udstillingslokaler i hovedbygningens underetage.

Det er tanken at STUBhuset bliver ansvarlig for administrationen af hovedbygningen og Huset. Rebild Kommune og STUBhuset fortsætter nu dialogen om vilkårene for af administrationen.

- Biblioteket skal, formentlig i 2015, ses i sammenhæng med det nye kulturmiljø, og sammen med STUBhuset, Huset og den gamle hovedbygning, bliver det byens naturlige samlingspunkt for kultur- og foreningsliv, et kulturcentrum, lyder det fra Lene Aalestrup.

Rebild Kommune har afsat en million kroner til renovering og istandsættelse af stueetagen og 1. sal af hovedbygningen. Derudover søger kommunen om fonds- og puljemidler.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden