Fra hulkort til it supertanker

50 års udvikling forvandlede Jyske Kommuners Hulkort-central til videncenter

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Arkivar Rasmus Falk er manden bag bogen ”Fra hulkort til EDB”, og han er samtidig guide på Stadsarkivets udstilling under samme titel. Foto: Michael Koch

AALBORG:Da Jyske Kommuners Hulkortcentral startede sit virke i Sankelmarksgade 8 i Aalborg - hvor Boligkontoret i dag har til huse - i december 1956 var der med garanti ingen, der gjorde sig forestillinger om, at selskabet fem årtier senere ville fremstå som Nordjyllands førende it-virksomhed med over 900 ansatte i et hypermoderne byggeri på det gamle værft. Da starten gik, bestod medarbejderstaben af direktør Renner Andresen, en direktionssekretær, to assistenter, en elev fra IBM samt 11 hulledamer. Så ud over at være blev 50 år ældre er personalet altså også blevet 50 større. Hvordan dette halve århundredes rivende udvikling har formet sig, får man et levende indtryk af i bogen ”Fra Hulkort til EDB” forfattet af arkivar Rasmus Falk fra Stadsarkivet i Aalborg, hvor en udstilling samtidig fortæller om slagets gang med masser hulkortmaskiner og nogle af de første ”elektronhjerner”, der herhjemme kom samtidig med hulkortcentralen i Aalborg. Som det fremgår af bogen var 50’erne - hvem husker ikke eventyret om radio/tv-fabrikken Bella fra DR’s Krøniken - præget af en utrolig teknologioptimisme. Det illustreres i bogen på smukkeste vis i et uddrag af redaktør Ulver Forchhammers kronik ”Det tænkende Hulkort” fra Vendsyssel Tidende september 1954: - Man har gjort sig ængstelige Tanker om, hvilke Muligheder et Administrationsapparat kunde faa for med Maskinernes hjælp at beherske Menneskene. Man har forudset en industriel-mekaniserende Revolution når fjernstyrede Maskiner, magiske Øjne, tænkende Regnemaskiner overtog Menneskets plads. Men i Virkeligheden er det kun de rent mekaniske Processer i Hjernearbejdet, Maskinen kan udføre, og hvad det angaar at tage slid og mekanisk Arbejde fra Menneskene har vi stort set kun grund til at føle os lettede og glade. Vi kan ikke andet end høste Fordele af disse Hjælpemidler, eftersom vi nu engang har givet os Organiseringen i vold. - Det vigtigste, der er opnaaet, er, at Maskinerne kan udfylde alle tænkelige Krav til det moderne Samfunds Administration og Organisation. Det egentlige Problem er, om Mennesket er fantasifuldt nok, hurtigt nok og rationelt nok til at udnytte Maskineriets fabelagtige Muligheder i Præcision, Effektivitet og Hastighed. 1972: Kommunedata Jyske Kommuners Hulkortcentral udviklede sig sammen med andre lignende institutioner på Sjælland og Fyn og blev i 1972 til Kommunedata og senere til det, vi i dag kender som KMD. KMD var i mange år ligeså meget et trykkeri - med alt fra formularer og blanketter til lønsedler og forskellige publikationer, men i den allernyeste udgave på havnefronten vil man dårligt nok have servere eller andre centrale computere, som fremover hører hjemme i KMDs hovedkvarter i Ballerup. I øvrigt er AaB’s sportscollege rykket ind i de gamle datalokaler på Hadsundvej i Vejgaard. KMD leverer i dag it- og konsulentydelser til det både det offentlige - kommunerne er fortsat ejere af virksomheden - men også i stigende grad til det private erhvervsliv. Digital selvbetjening I dag modtager over en million ansatte i offentlige og private virksomheder deres lønseddel via KMD. Men samtidig har KMD har udviklet en række nye tjenester som Netborger.dk og e-Boks.dk, der er to af landets mest brugte digitale selvbetjeningsportaler. I alt omsætter KMD for 2,5 milliarder kroner årligt og der er 2800 ansatte i Aalborg (godt 900), Odense, Århus og Ballerup. De små jubilæer (Jylland, Fyn, Sjælland) fejres ikke, men i Aalborg fandt man det alligevel rigtigt at markere starten på hulkortæraen med bog og udstilling. Tre pensionerede medarbejdere, Aksel Pedersen, Preben Hjortshøj og Gunnar Rubin Thomsen har vedligeholdt en mindre samling af maskiner og andet fra hulkorttiden, så KMD faktisk har sit eget lille museum, der med udstillingen på Stadsarkivet er kommet frem i lyset.