Fra hver sin planet

Amerikanere er fra Mars, og europæere er fra Venus. Golfkrigen forstærker vore myter om USA, skriver Anders Wedel Berthelsen

Naturvidenskab 6. april 2003 08:00

Europæere og amerikanere deler de samme værdier: frihed, menneskerettigheder og demokrati. Det har præsident Bush - og før ham andre amerikanske præsidenter - sagt så tit. Nu mener flere og flere analytikere, at de to verdensdele er vokset så meget fra hinanden, at de efterhånden hører hjemme på hver sin planet. Vi danner myter om hinanden, og myterne forstærkes af Golfkrigen. "På større strategiske og internationale spørgsmål er amerikanerne fra Mars, og europæerne er fra Venus", skriver amerikaneren Robert Kagan i sinnye bog, "Of Paradise and Power: America and Europe in the New World Order". Amerikanere ønsker, at verdensordenen hviler - og bør hvile - på militærmagt. Europæerne hylder derimod en vision om en verden, der bygger på internationale love, aftaler og institutioner. Der er to grunde til denne forskel, hævder Robert Kagan. Europæerne er militært svage; derfor foretrækker de at tale om tingene i stedet for atslås. For det andet har Europa omsider skabt fred mellem verdensdelens store lande og dannet en union, et system af bindende internationale regler, som europæerne ønsker at udbrede til resten af verden. Men Kagan mener, at europæerne narrer sig selv. De er kun i stand til at forkaste militær magt, fordi USA beskytter dem og løser de store militære opgaver i verden. Selv den store fransk-tyske forbrødring i 1950'erne skal ses i det lys, hævder han. Frankrig havde kun tillid til Tyskland, fordi amerikanerne holdt den tyske hævntørst nede. En anden amerikansk analytiker, Charles Kupchan, mener ligeledes, at Amerika og Europa glider længere og længere væk fra hinanden. Kupchan ser imidlertid Europa som en kommende supermagt. Han forudser i sin nye bog, "The End of The American Era", at USA's supermagt-status vil smuldre væk, blandt andet på grund af den økonomiske integration i Europa. FORHOLDET mellem Europa og USA har optaget de to landes befolkninger i århundreder og skabt mange myter. Amerikanere betragtes som overfladiske, kulturløse, vulgære og popsmarte tyggegummityggere, der vælger skydegale cowboys som præsidenter. Europæere er gammeldags, konservative, selvhøjtidelige ostespisere, som er misundelige på deres eget barn, der blev til verdens eneste supermagt. Vil man se myterne udfoldet, er filmene med John Cleese (i rollen som konservativ englænder) og Kevin Kline (som vulgær amerikaner) god anskuelsesundervisning. Men også forfattere og filosoffer har givet myterne fuld udblæsning. Den engelske forfatter Harold Nicolson var i 1950'erne bange for, at "verdensskæbne blev lagt i hænderne på en gigant med lemmer som en teenager og en hjerne som en påfugl". Jean-Paul Sartre, den franske filosof, mente, at USA led af rabies(hundegalskab). Holdningen er den samme, men metaforerne er nye hos den nutidige engelske forfatter Harold Pinter, som kalder USA for et vildt, blodtørstigt dyr, og hos den franske filosof Jacques Derrida, som beskylder USA for at være verdens førende slyngelstat. En af de mest fastgroede forestillinger om Europa og USA er, at de to verdensdele repræsenterer henholdsvis "det gamle" og "det nye". Især Frankrig og Tyskland opfattes som "det gamle Europa", et udtryk, som USA's forsvarsminister Donald Rumsfeld brugte for nylig under forberedelserne til Golfkrigen. MEN ER det nu også sandt, at Europa repræsenterer "alderdommen" og USA "ungdomme? Europa har naturligvis en kultur, der er flere hundrede år ældre end USA's. Europa har middelalderslotte, mens USA har Disney-slotte. Alligevel føler mange amerikanere, at deres såkaldte mangel på historie og traditionerer en skrøne. De fremhæver gerne, at USA skrev sin uafhængighedserklæring i1776, længe før Tyskland, Frankrig, Spanien, Rusland og Italien frigjorde sig fra deres konger og kejsere og dannede deres nuværende republikker. Og at amerikanere er mindst lige så traditionsbundne som europæere, bl.a. til deres kirker og til konservativ patriotisme. Netop amerikanernes holdning til kristendommen skaber en anden stor forskel på Europa og USA, mener den franske forfatter Régis Debray. Han hævder, Europa har lært at skelne mellem politik og religion. Det har USA ikke - og slet ikke præsident Bush. "USA opvejer sin kortsynethed, sin tendens til at improvisere, med enhelt igennem bibelsk selvsikker overbevisning om sin særlige skæbne. Det puritanske Amerika er fanget af en hellig moral; de betragter sig selv som dem, der er forudbestemt til at rumme "det gode", og som har som sin opgave at nedkæmpe "det onde". I tillid til forsynet driver de en politik, der i bund og grund er teologisk. Europa besidder ikke længere denne arrogance", skriver Régis Debray. DE TO verdensdeles myter om hinanden har rødder i de allerførste emigrationsbølger. "Nybyggerne i USA havde forladt et aristokratisk Europa, hvor det var næsten umuligt at bryde den sociale arv. De ville opbygge et samfund med muligheder for alle, og de betragtede derfor deres nye land som "en modgift" til Europa", siger lektor Carl Pedersen, som har et ben på hver side af Atlanten. Han er født i USA af danske forældre, men underviser nu på Syddansk Universitet. Han mener, at Golfkrigen forstærker amerikanernes og europæernes myter om hinanden."Et korps af konservative kommentatorer skildrer for tiden europæerne som en flok livsnydere, der sidder på café dagen lang og drikker rødvin, mens USA må ofre sig og drage i krig". siger han. "Især franskmændene udsættes for en utrolig hadkampagne. En kommentator har kaldt dem for ostespisende overgivelses-aber". "Men også europæernes fordomme om USA forstærkes af Golfkrigen", fortsætter Carl Pedersen. "For mange europæere fremstår Bush som indbegrebet af en ægte amerikaner, der gerne taler om sin ranch i Texas og om texanerne som de rigtige amerikanere. Mens Clinton var vellidt i Europa, fordi han virkede velartikuleret og havde boet i England, så bryder europæerne sig ikke om Bush' cowboy-retorik. Den er med til at bekræfte myten omamerikanere som mere overfladiske og primitive end europæerne", siger den amerikanskfødte Pedersen. Udtrykket "amerikanere er fra Mars, og europæere er fra Venus" er naturligvis inspireret af 1990'ernes bestsellerbog af John Gray, "Mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus". Og én ting er sikker: Ligesom mænd og kvinder er tvunget til at leve sammen, så er amerikanere og europæere det også. Anders Wedel Berthelsen, Pæregrenen 127, Odense SØ, er cand. mag. i dansk og engelsk samt redaktør af Højskolebladet. E-mail: andersberthelsen@softhome.net

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...