Fra idé til kunstværk

Skabende Kunstværksted for 14. år i træk i BASaren i Brønderslev

Lone Beck
Jane Christensen fra Brønderslev demonstrerede sin maleteknik. Foto: Bente Poder
Kunst 19. juni 2012 09:36

BRØNDERSLEV: Kunstinteresserede fik i weekenden chancen for at følge kunstens vej fra idé til værk, da BASaren for 14. år i træk holdt skabende kunstværksted.

Kunstnerne blev tilsyneladende ikke distraheret af, at der var nogen, der kiggede dem over skulderen.
- Det er jeg vant til fra skolen. Der er altid nogen, der kigger på, når jeg tegner, siger den 17-årige Brønderslevpige, Sanae Bruun Chahid, der tegner manga og semirealistiske billeder.
Blandt gengangerne på det skabende kunstværksted var også Leif Christensen fra Vrå, der smeder figurer med en speciel nubret overflade.
- Jeg bliver bare ved med at svejse, så opstår den dér specielle struktur og farve, fortæller han.
- Jeg kan godt lide, når det er lidt specielt. Og når man kan drille lidt med det, tilføjer Leif Christensen.
Leif har været med på kunstværkstedet tre-fire gange, første gang for fem-seks år siden.
- Den her udstilling er så social, så her er rart. Det er sådan nogle dejlige mennesker, der er her, siger han.
Kunstværkstedet var både åbent lørdag og søndag, men besøgstallet igen i år størst søndag, hvor der også var parkfestival i byen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...