Fra khaki til Kanvas

Thomas Mygind er færdig med Robinson og TV3. Historien er blevet fortalt til ende, siger han. Den 43-årige tv-veteran søger nye udfordringer med "Strandvejsvillaen" på TV Danmark ved siden af foredragsvirksomheden og det meget private privatliv hjemme i S

Thomas Mygind er en travl mand. 10 minutter for sent ankommer han direkte fra et tretimers seminar om, hvordan man kan gøre gejst, glæde og vilje til naturlige følgesvende i arbejdslivet. Egentlig er det en hemmelighed, men han kan alligevel ikke dy sig for at fortælle, at det er et stort politisk parti, der har hyret ham denne gang. Til en kicktalk til fodfolket, som han siger. Så de er mentalt rustede til en forestående valgkamp. - Det er lidt sjovt, for jeg er fuldstændig a-politisk. Det interesserer mig ikke. Men derfor kan jeg sagtens indgyde dem noget "spirit" alligevel, siger han. Og det gør han tit. Holder foredrag og oplæg, der i bedste fald gerne skulle give tilhørerne en positiv og energisk oplevelse. - Det er efterhånden noget af det, jeg bruger allermest tid på, siger Thomas Mygind. Som han sidder dér, under parasollen på en café i middelstor sjællandsk by, ligner han nu én, der lige har været ude på en løbetur. Bare fødder i kondiskoene, todelt joggingdragt i tynd nylon og med en amerikansk baseballkasket på toppen. Bag et par tynde briller kigger øjnene venligt og opmærksomt rundt, alt imens deres ejermand rykker rundt på stolen. Uafbrudt. Det ene ben over det andet. Sekundet efter omvendt. - Jeg er et rastløst menneske, fortæller Mygind. Den synkende skude 1000. Omtrent så mange gange har Thomas Mygind været på skærmen. "Fangerne på fortet", "Grisk når det gælder", og selvfølgelig "Robinson-ekspeditionen" for bare at nævne en halv håndfuld af de programmer, han har kastet sin sikre og - af nogle - meget udskældte glans over. Glat, overgearet, overfladisk og kynisk er nogle af de negativt ladede tillægsord, Thomas Mygind har måtte lægge ører til gennem karrieren. Men egentlig er han fuldstændig ligeglad. Det siger han i hvert fald. - Det rager mig. Jeg håber selvfølgelig, branchen synes, at jeg er en dygtig håndværker. Det er det vigtigste for mig. Lige nu kan danske tv-seere se Thomas Mygind hver eneste dag i TV Danmarks nyeste reality-satsning, Strandvejsvejsvillaen. I programmet dyster en flok mænd og kvinder om ejerskabet til en dyr villa i det nordsjællandske whisky-bælte. Deltagerne skal alle selv bygge huset, men falder et par af dem i unåde blandt de andre deltagere, er det ud. - Programmet er en slags hybrid af Robinson, Big Brother og et boligprogram. Det er aldrig lavet før herhjemme, og det er spændende at at være med til, siger Thomas Mygind, der efter 12 år har ladet sig separere fra et ellers lykkeligt ægteskab med TV3. Nye udfordringer og en plads i TV Danmarks redaktionelle ledelse var for meget at sige nej til. - Springet til TV Danmark er ikke noget med at skifte den gamle model ud med en yngre og flottere kvinde, slet ikke. Det handler om, hvor jeg befinder mig i mit eget liv. Jeg følte, at Robinson-historien var blevet fortalt til ende, og da ét af de mennesker, jeg respekterer allermest i branchen, Henrik Ravn, blev direktør på TV Danmark, var jeg på med det samme. Det er også spændende at være én af dem, der måske kan vende den synkende skude, TV Danmark vitterligt er, forklarer Thomas Mygind, der lige nu glæder sig over, at første afsnit af Strandvejsvillaen havde seertal på langt over det forventelige. Små 250.000 seere kiggede med på første afsnit. En helt ny side Når Thomas Mygind er rigtig tilfreds med sin egen indsats på skærmen, er det, hvis ingen for alvor lægger mærke til ham. Som en fodbolddommer, der forstår at dosere sin egen rolle. En sammenligning, tv-manden selv leverer prompte. Alligevel kan han ikke undsige sig at have været endda meget i fokus gennem årene. Når han som tilsyneladende følelseskold og khaki-beklædt ekspeditionsleder har sendt grædende mennesker hjem fra tropeøer, eller med kaserne-retorik og myndig mine har leveret den faste replik "sæt i gang" i "Fangerne på fortet", er det ham, folk husker. Det menneskelige ansigt på den konstruerede virkelighed. Derfor er det også kommet bag på Thomas Mygind, når andre, og ikke mindst nye kolleger, har påduttet ham et image eller et ry. Han lægger ikke mærke til det; han ser det ikke. - Folk er altid foran med fire mål i min bog, men misbruger de tilliden, taber de kampen sådan her, siger Mygind og knipser med fingrene en enkelt gang. - Det har måske givet mig et image, som den der barske tv-hund, som andre ser på med en lille smule ærefrygt. Men jeg stiller store krav til mig selv, og forlanger det samme af andre, lyder hans bud. Selv om Thomas Mygind, helt i overensstemmelse med sandheden, sagtens kan kaldes dansk fjernsyns mr. reality - han er det menneske i verden, der har lavet flest Robinson-udsendelser - viste han for nylig en helt ny side af sig selv. I den kontroversielle dokumentarserie, "Rødderne", som af kritiske tunger blev kaldt for kynisk spekulation og profitorienteret udstilling af en gruppe unges håbløse liv, trådte Thomas Mygind frem i rollen som "storebror" og vejleder for otte drenge, der for åben skærm forsøgte at få deres mislykkede skæbne på ret køl. Kritikken tager han med sindsro: - Hvis serien var blevet sendt på TV2 eller DR var den blevet rost som vedkommende tv. Nu var det TV Danmark, der producerede den, og så er det lige pludselig underlødigt. Hvis man først har fået én dårlig pizza på en grillbar, vender man ikke tilbage, uanset om den skifter ejer. Så er den dømt ude for evigt, eller i hvert fald i lang tid, ræsonnerer Thomas Mygind højt. Om oplevelsen med "Rødderne" siger han: - Når vi kan se, at fem ud af de otte drenge virkelig er blevet hjulpet og passer deres skole og arbejde, efter vi har lavet udsendelsen, er det meget mere værd, end at forære en million kroner væk i en reality-serie. Private-Thomas Thomas Mygind er en venlig og snakkesalig mand. Selv kalder han sig for et ekstremt kommunikerende menneske. Karrierens røde tråd er de mange ord og lysten til at dele ud af dem, siger han. Men. For der er et men, og det er stort. Thomas Myginds privatliv er ikke tilgængeligt for offentligheden, og den bliver det heller aldrig: - Ved du hvad, jeg giver det samme standardsvar til alle, der spørger. Børn er indtil nu et bevidst fravalg, men det er slet ikke utænkeligt, at det kan komme på tale på et tidspunkt. Han smiler og holder en kort ordløs pause. Der er ikke skyggen af vrede eller irritation i blikket eller i stemmen, men der er på den anden side heller ikke mere at komme efter. Det er præmissen. - Jeg har tykke skodder for mit privatliv. Sådan har det altid været, og det kan måske virke krukket, men jeg har brug for denne skarpe adskillelse mellem Tv-Thomas og Private-Thomas. Faktisk kan han slet ikke lide at være kendt, og selv om det måske kan virke en anelse mærkværdigt for en mand i hans branche, er det ikke desto mindre sådan, han har det. Der er langt fra København og arbejdspladsen til hjemmet i Silkeborg, kæresten Regina, de få tætte venner og de lange ture i skoven. Dér får ingen ikke-inviterede lov at bryde ind. Og hver gang, det er blevet forsøgt, har Thomas bygget muren om sig selv og sine nære endnu højere. - Ligesom et pendul svinger fra den ene yderlighed til den anden, når man hiver i det, har jeg brug for at være det modsatte af, hvad Tv-Thomas er. Han er udadvendt og er på, det er nødvendigt. Når jeg er Private-Thomas, er jeg meget privat, er sjældent ude og ser i det hele taget ikke mange mennesker. På den måde kommer mit pendul ind på midten igen. Sådan kommer der ligevægt i mit liv, siger Thomas Mygind.