Fra kørestol til jernkvinde

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Pernille Bergmann har netop fået ny cykel, og for hende er en af de store fordele ved triatlon den hurtige afveksling mellem idrætsgrenene. - Man får nogle bestemte skader, hvis man kun løber. Dem undgår man, hvis man kombinerer det med cykling og svømning, mener hun. Foto: Allan J. Nielsen.

AALBORG:Selv om der er to små børn i hendes liv, så er udsigterne dystre fra Pernille Bergmanns sofa i 1998. En bækkenbundsløsning har bundet hende til en kørestol, alt imens den eneste fysiske aktivitet hun udfører, er at spise. Situationen står i skærende kontrast til den præstation hun sidste år udførte, da hun løb, cyklede og svømmede en Iron Man. For viljen der ligger bag de 41 kilometers løb, 3,8 kilometers svømning og 180 kilometers cykling har dommerne bag Spar Nord og NORDJYSKE Stiftstidendes NORDJYSKE Idrætspris 2008 nomineret triatleten til de 100.000 kroner. Overvægtig og passiv De mange timers inaktivitet på sofaen satte sit præg på Pernille Bergmanns krop. - Jeg kunne kun ligge på siden og spise, så jeg blev større og større, indtil jeg til sidst vejede over 100 kilo, fortæller hun. - Men jeg kunne godt se, at med to små børn at passe på, nyttede det ikke noget, så jeg begyndte at gå så langt, som jeg kunne, fortæller hun. - Ja, det vil sige, jeg hang nærmest på barnevognen, som jeg da også sled op i løbet af kort tid, tilføjer hun. En kiropraktor hjalp til, så gåturene langsomt blev længere, men trods fremskridtet fik Pernille Bergmann i 2003 konstateret forhøjet blodtryk. - Jeg har lært, at den eneste vej ud af den slags, det er motion, så jeg meldte mig ind i en løbeklub, siger hun. - Den dag jeg første gang var til løbetræning er en af de bedste dage i mit liv, fortæller Pernille Bergmann. - Den dag blev grunden lagt til, at jeg kunne få et meget bedre liv med højere livskvalitet og mere glæde, smiler den 47-årige triatlet. I forbindelse med et løb fik Pernille Bergmann øje på en reklame for en kvindetriatlon, og for at kunne deltage i den begyndte hun at træne på cykel og i svømmebasin. - Jeg blev meget fascineret af triatlon med det samme, og jeg havde nærmest en jubelfornemmelse i kroppen, da jeg prøvede første gang, fortæller hun. - Yes, det er det her, jeg vil. Sådan var fornemmelsen, da jeg første gang kom i mål, husker hun. I dag er Pernille Bergmann medlem af bestyrelsen i Aalborg Triathlon Klub, men knap var løbebanen som triatlet startet, før hun satte sig et højt mål. - Jeg begyndte at snakke om, at jeg gerne ville gennemføre en Iron Man, og det fik de fleste til at trække på smilebåndene, fortæller Pernille Bergmann. - Jeg er ikke den, der normalt kommer først i mål. Faktisk er jeg nærmere den, der som regel kommer sidst over stregen, så folk smilede til mig og tænkte, at jeg skulle da have lov at have mine drømme, griner hun. En ganske særlig dag Den overbærende smil stivnede 24. juni sidste år. Ved det tyske Roth Ironman kæmpede Pernille Bergmann sig i mål på 15 timer, 59 minutter og 12 sekunder. Blot 48 sekunder fra den tidsgrænse, der afgør, om man officielt får noteret en tid. - Det var SÅ fedt, smiler hun og rækker armene op i luften. - Jeg blev fyldt af en fornemmelse af lykke, og jeg har faktisk ikke fået armene ned endnu, griner hun. - Den dag vil for altid være noget særligt for mig, for jeg fik bevist overfor mig selv, at jeg kan, hvad jeg vil, siger hun beslutsomt. De små sejre tæller I dag drømmer Pernille Bergmann om at gennemføre endnu en superdistance, og træningen er blevet en helt fast og integreret del af hendes hverdag. - Jeg får det skidt, hvis jeg ikke løber og cykler dagligt, fortæller hun. Og fortsætter med at lægge drømmene i praktiske baner. - Skulle jeg være så heldig at vinde de 100.000 kroner, så vil jeg købe mig fri fra arbejde for at komme ud og fortælle andre om, at man kan nå langt ved at lade de små sejre tælle, siger hun. - Man skal ikke starte med at løbe en marathon, men i stedet sætte sig små delmål, hvor man kun konkurrerer med sig selv, siger hun. - Hvis man gør det, så kan man udrette præcis hvad man har lust til, siger hun. - Det er jeg det levende bevis på, slutter hun med et smil.