Frederikshavn

Fra kornhus til kontorhus

FREDERIKSHAVN:Tiderne skifter. Frederikshavns dage som værftsby rinder ud og dermed ændrer havnen ansigt. Et af byens vartegn, DLG-siloen på havnen, står over for en ansigtsløftning, der vil noget. Frederikshavn Maritime Erhvervspark, FME, vil ombygge siloen til et super-moderne kontorhøjhus med en førsteklasses udsigt. Ifølge de ambitiøse planer skal der indrettes cafeteria og måske restaurant i toppen. Få protesterede, da planerne var i for-offentlighedsfase og frem til den 5. februar er lokalplanforslaget for silo-området til offentlig debat. FME satser på at byggeriet kan være færdig til årsskiftet 2004-2005.