Fra kornmarken til missionsmarken

91-årige Asta Jørgensen har været udsendt 25 år i Afrika - nu hjælper hun til i korshærens butik i Vrå

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

I efteråret var Asta Jørgensen i Afrika igen på visit - muligvis hendes sidste besøg på det stor kontinent.

VRÅ:Huset er stort, græsplænen ligeså, men Asta Jørgensen klarer ærterne, græsset og nullermændene selv trods sine 91 år. - Jeg har fået den velsignelse at være rask og stærk - og så er der stadig lidt tilbage i hovedet - så hvorfor ikke? Det ville være sært, hvis der gik en rundt og støvsugede, mens jeg bare sad og drak kaffe, siger Asta Jørgensen. Tæt på hendes private hjem i Vrå ligger Kirkens Korshærs genbrugsbutik, hvor hun har vagt en eftermiddag hver anden uge. - Jeg er alderspræsident i butikken - det er jeg jo mange af de steder, hvor jeg kommer. Men når kunderne i butikken skulle henvise til mig, sagde de førhen ”hende den ældre” - nu er det bare Asta, fortæller den frivillige korshæs-hjælper, som er blevet et kendt ansigt i butikken efter mere end fem år bag skranken. Asta Jørgensen er vokset op på Farsø-kanten i et Indre Missionsk hjem, hvor hun var nummer tre i en søskendeflok på seks - i dag er hun den eneste, der er tilbage. - Vi boede på en gård og hjalp til i marken, men min mor døde, da jeg var syv år gammel - det var forfærdelig hårdt for far og os andre, fortæller Asta Jørgensen. Selv om hun ikke var ret gammel, da moderen døde, husker hun hende dog tydeligt: - Hun lærte os om guds engle og de små sorte i Afrika, som var fattige. Jeg kan huske, at jeg spurgte min mor, om vi ikke skulle sende mit stykke sæbe af sted til Afrika, så de kunne få vasket snavset af!, erindrer Asta Jørgensen. Sådan er en lille piges logik, men snakken i hjemmet om Afrika har helt sikkert sat sit præg på Asta Jørgensen. Efter at have været ude og tjene som ung pige, uddannede hun sig som sygeplejer i Hjørring og tog et ophold i Belgien, hvor hun lærte jordemoder-faget. Kort efter mødte hun sin mand, baptistpræsten Jens Anker Jørgensen, der døde i 1985, og de rejste af sted til Burundi, udsendt af baptistkirken, for at udbrede evangeliet og yde hjælp. - Det var et slid uden lige. Hver morgen stod der en lang række af syge, der skulle behandles. Nogle havde måske lungebetændelser, men en del afkræftede børn havde brug for en ormekur, siger Asta Jørgensen. Ægteparret tilbragt 25 år - afbrudt af enkelte ophold i Danmark - i Afrika. I den periode hjalp Asta Jørgensen mere end 1000 børn til verden, og nogle af dem mødte hun, da hun i efteråret tog tilbage til Burundi sammen med en af hendes tre sønner og et barnebarn. Alle sønnerne er læger; den ene er overlæge på nyremedicinsk afdeling på Skejby Sygehus, den anden kirurg, mens den tredje har egen praksis. 20 lig i grøften Mens Asta og Jens Anker Jørgensen var i Afrika, gik børnene i en periode på en amerikansk kostskole. Asta Jørgensen husker, at da ægteparret engang skulle hente børnene, så de 20 døde fra landets tutsibefolkning ligge i den ene grøftekant - Burundi har været præget af borgerkrig i mange år. - Vi aftalte, at når vi kørte tilbage igen med børnene, så skulle jeg pege over i den anden grøft og fortælle noget, så de ikke så det, fortæller Asta Jørgensen. Umiddelbart så aktionen ud til at lykkedes, men senere har børnene fortalt hende, at de havde set det makabre syn i den anden grøft. Foruden arbejdet i genbrugsbutikken i Vrå, er Asta Jørgensen ligeledes en aktiv hjælper i forbindelse med forskellige arrangementer i den lokale baptistkirke i Vrå, og hun har ikke sluppet grebet og mødet med det fremmede. I ny og næ kommer således en halv snes burmesiske flygtninge til kaffe i privaten, hvor det bliver til en snak og en hjælpende hånd fra Asta, hvis de skal have løst nogle problemer.