Hobro

Fra kravlegård til våd nødopbremsning

Dumpeprocenter uden betydning for elever i Hobro

HOBRO:- Brems og styr. Brems og styr, råber kørelærer Vagn Mortensen i sin walkie-talkie, mens de seks elever én efter én suser omkring keglerne i små Opel Corsa'er. Tonen er hård, men med en tydelig, varm klang ved dagens lektioner på Køreteknisk Anlæg i Hobro. - Michael, din klump, du skal dreje hårdt. Du ramte jo lastbilens hjørne, og nu har dine forældre ikke længere nogen Michael, lyder lærerens utvetydige kritik, da en af keglerne snittes med et smæld. Øvelsen skal lære de seks elever, at man ikke kan bremse og styre på samme tid. De skal lære at manøvrere uden om en pludselig forhindring. Støddæmperne hamres i bund og dækkene hviner, når førerne hiver i rattet. Eleverne begyndte for flere uger siden i anlæggets "kravlegård". Alle har adskillige timers erfaring i den virkelige trafik, og de er snart modne til den store prøve. Vildt og spændende I pausen over en sodavand og et stykke kage sidder han med de seks unge aspiranter. Statistisk set vil én ud af fem dumpe, når de om få uger skal op til den afgørende, praktiske køreprøve. Men havde de boet i København, ville chancerne for succes kun have været cirka fifty-fifty. Statistikken fylder ikke meget i hovedet på eleverne. Heller ikke hos Marlene Skovbak Kristensen, der fyldte 18 år i går. - Jeg tænker heller ikke på, hvor mange køretimer jeg har haft, eller hvor mange jeg skal have, før jeg kan gå til prøve. Jeg stoler på, at kørelæreren sender mig til prøve, når jeg er parat, siger den unge HH-studerende fra Hobro. Hun forklarer, at forældrene har accepteret at betale kørekortet. De økonomiske konsekvenser ved mange køretimer betyder ikke så meget. Vand fra usynlige kilder forvandler den brede asfaltbane til en blank flade. Nu begynder det rigtigt sjove for de seks Corsa-kørere. Uden fare for buler eller kvæstelser lærer de, at bremselængden snildt løber op på 100 meter, når man ved selv meget lav fart blokerer på en våd vejbane. - Undervisningen er vildt spændende. Både teorien og køretimerne. Jeg synes, jeg lærer noget nyt hver gang, siger Marlene Skovbak Kristensen. Hun valgte sin kørelærer ud fra det gode ry, han havde blandt venner og bekendte. - Og jeg tror, at dumpeprocenten hænger sammen med, hvor dygtig læreren er. Jeg føler, at min kørelærer giver individuel undervisning, også hvad angår teorien. Han har tid til at tage sig af hver enkelt elev. Det er vigtigt, siger den 18-årige hobroenser. Vagn Mortensen har været kørelærer i Hobro i snart 34 år. - Jeg synes, at eleverne i dag får en god balast med ud i trafikken. Men der er stadig enkelte, som vi ikke kan gøre noget ved. Det er dem, som tænker med hjulene og ikke med hovedet. Det er dem, som slår sig selv eller andre ihjel i trafikken, siger instruktøren. Moral Han har givet hundredvis af unge deres første kundskaber bag rattet, og han har gennem årene oplevet stadig stigende krav fra myndighederne. Også kravet om dokumentation for, at eleven lærer det, han skal. - I dag skal vi følge en meget detaljeret undervisningsplan, som giver en pokkers masse administration og ikke altid er særlig fornuftig. Nogle få kørelærere blev taget i at snyde, og det går så ud over alle vi andre, som følger reglerne, siger Vagn Mortensen. Han antyder, at selv om der er meget præcise retningslinjer fra Færdselsstyrelsen omkring undervisningen, kan der stadig være forskel på kvaliteten. - Eleven skal have otte timers undervisning på bane. Når han er igennem pensum, kan jeg i princippet lade ham gå. Men jeg slipper altså ikke en elev, før vedkommende faktisk mestrer manøvrene. Det er et spørgsmål om moral, siger Vagn Mortensen.