Fra kunsthåndværk i ler til kunst på lærred

Kunst 9. september 2004 06:00

SKAGEN: Da keramikeren og kunsthåndværkeren Jessie Pott i 2001 begyndte på Nordjyllands Kunstskole var det med det formål at lære mere om nodellering - noget hun kunne bruge i sit værksted derhjemme og som kunne udvikle hendes arbejder i ler. I dag, tre år efter, er hendes første officielle udstilling som maler på plads i café'en i Skagen By- og Egnsmuseum. Undervisningen og udviklingen på kunstskolen har været både en udvikling eller forandring, om man vil, fra ler til lærred, og det har været en udvikling fra kunsthåndværk til kunst. - Og der er meget stor forskel på de to ting, erkender hun. - Begyndelsen har været virkelig vanskelig - for pludselig var det jo mig selv, mine holdninger og mine meninger, der skulle gives udtryk for i dét, jeg lavede, og det skulle gøres, så det hele også fremgik af kunstværket - det skulle gøres ordentligt, kan man sige. Og jeg har virkelig oplevet at begynde helt i det "sorte" og ikke syntes, jeg kom ud af stedet, til malerier, som jeg er rigtig glad for og som jeg står ved, fortæller Jessie Pott. Udstillingen kan ses måneden ud.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...