Turisme

Fra landbrugsmaskiner til lommeure

Leo Jensen har været smed i 50 år, og han har stadig nok at se til

FJERRITSLEV:Da Leo Jensen kom i lære som 15-årig i 1954 hos Marinus Jørgensen i Fjerritslev Smede- og Maskinfabrik, havde værkstedet allerede næsten 100 år på bagen. Den beskedne røde bygning i Danmarksgade er fra 1866, og der er stadig en del af inventaret fra dengang, viser Leo Jensen, der fejrer sit 50 års jubilæum som smed 1. november. - Da jeg begyndte, lavede vi mest landbrugsredskaber, især kartoffeloptagere, som Jens Møller i Haverslev havde opfundet, fortæller den 65-årige Leo Jensen. - Tidligere var der også støberi her i værkstedet, men det stoppede før anden verdenskrig, mindes han. Leo Jensen, der overtog værkstedet i 1984 efter Marinus Jørgensens søn Svend, er selv født et stenkast fra værkstedet, i Damhuset, og har boet i Fjerritslev altid. Og mekanikken har altid kriblet i hans fingre. Både finmekanikken i ure og låse og de store ting som trykkerimaskiner, kuttermotorer, biler og motorcykler. - Vi laver alt fra knappenåle til flyvemaskiner, plejer jeg at sige. Og det er spøjse ting, Leo Jensen har lavet. Det mest usædvanlige er nok en benprotese, tilhørende en tysk turist. Den var gået i udu, og lægen havde sendt manden til smedeværkstedet. - Han kom en tur op på filbænken og af med det kunstige ben. Og vi fik det da også lavet, så han blev glad griner han. Leo Jensen ER simpelthen Fjerritslev Smede- og Makinfabrik, og der er konstant bud efter ham og hans snilde, når noget ikke fungerer, fra store maskiner til lommeure. - Jeg mangler ikke arbejde, men da jeg kun er mig selv, må folk også indstille sig på at vente en gang imellem. For tiden er det mest ved Thorupstrand, han arbejder. Bådene skal repareres, rigges om og forsynes med nyt udstyr af aluminium. - Førhen var det jern, nu er det mest aluminium. Hvilket man også kan se hjemme i værkstedet. I det gamle hus støbejernsvinduerne er aluminiumsstængerne nu i overtal, men huset emmer stadig af historie. - På loftet har der siddet 10 snedkere, dengang der blev lavet tærskeværker og kværne, fortæller Leo Jensen, der kan øse i timevis af sin viden. Og om sin lidenskabelige interesse for alt mekanisk. - Gamle ure og grammofoner samler jeg på, og så har jeg jo min Harley Davidson fra 1942. Den er ikke kun til pynt, maskinen, der stå i et hjørne af værkstedet. Leo Jensen tager en tur på den en gang imellem. Ikke for langt væk, for den døjer med at lade. Sin anden motorcykel, en Honda med mange muskler, har han netop byttet væk. Men til noget, som får hans øjne til at lyse: En MG sportsvogn fra 1976, pakket ned i tusind stumper i papkasser. - Den glæder jeg mig til at komme i gang med. Og når man bygger noget op fra bunden, ved man hvordan det hele fungerer. Så kan man selv reparere det, lyder hans logiske filosofi. Lige fra sin læretid til 27 kroner om ugen til i dag har han knoklet mange timer om dagen, inklusiv et par timer om aftenen. Han er alt for rastløs til at holde ferie, griner han. - Så sover jeg dårligt om natten. Jeg skal have noget at rive i. Ferie bliver det dog til en gang i mellem. Sammen med sin kone Hanne, som passer telefonen og det lille kontor i værkstedet, holder han af at bo i campingvogn på Vester Thorup Motel og Camping. Det er også her, han fejrer sit jubilæum på mandag.