Fra lastbil med træbænke til komfortable sæder

HJORTDAL:Fem kroner for en tur fra Slettestrand til Fjerritslev og retur, inklusiv ventetid. Det var prisen for at køre med taxa midt i 1960'erne, mindes Svend Aage Jeppesen, der nu har overladt tøjlerne i Hjortdal Taxi til sønnen Jeppe efter 56 år bag rattet. Helt slipper han ikke tøjlerne, for den 76-årige Svend Aage Jeppesen er nu ansat som chauffør hos sin søn. En lidt uvant fornemmelse, for nu skal han for første gang i sit liv have en lønseddel. Det er en virksomhed med 85 år på bagen, der nu går videre i tredje generation. Svend Aage Jeppesens far, Martinus Jeppesen, begyndte i 1920 at køre med badepensionærer og turister ved Slettestrand. Bænke på lastbil Han var også landmand, fisker og redningsmand, og han anskaffede sig en lille Mercedes-Benz lastbil, der kunne bruges til lidt af hvert. Dengang var der langt mellem bilerne i Han Herred. Martinus Jeppesen fik lavet to nydelige træbænke, der om sommeren kunne sættes i ladet. - Så hentede og bragte han badegæster, der kom med toget til Fjerritslev, fortæller Svend Aage Jeppesen over en kop kaffe i hans og Sigrid Jeppesens hyggelige stue. Her på kanten af Lien, med en enestående udsigt over havet, byggede ægteparret Jeppesen i 1962 i forbindelse med deres private bolig pensionatet Havblik, som har en trofast flok gæster hver eneste sommer. - Nogle familier er kommet her hver sommer i rigtig mange år, og efter dem deres børn og børnebørn, fortæller Sigrid Jeppesen. Pensionatet er hendes domæne, og kombinationen med taxaforretning var oplagt for de to. Gæsterne skulle jo hentes og bringes, for i 1960'erne var det langt fra alle, der havde egen bil. Det var dog adskillige år tidligere, Svend Aage Jeppesen overtog forretningen efter sin far, nemlig i 1948. Ulykke ændrede alt Martinus Jeppesens arbejde som redningsmand kom til at koste han livet som 55-årig. Mandskabet var ude med båden for at hjælpe en nødstedt fiskerbåd ind, da en bølge væltede redningsbåden rundt. Martinus Jeppesen blev fanget under den og druknede. Ved en skæbnens ironi var han den eneste af redningsmændene, der kunne svømme, og den eneste omkomne, fortæller Svend Aage Jeppesen. - Da var jeg i Norge og arbejdede på et landbrug, men jeg kom hjem og overtog både taxakørsel og landbruget ved mine forældres ejendom på Underlien. Det var ikke kun fragt af gæster til og fra Slettestrand og ved københavnerbåden i Aalborg, det handlede om i Hjortdal Taxi, men også udflugtkørsel. Den åbne lastbil var blevet skiftet ud med lukkede personbiler, og Svend Aage Jeppesen begyndte sit nye liv som taxavognmand med at købe en Ford Pilot med plads til fem personer. - Den kostede under 10.000 kr. der i 1948, mindes han med en latter. Der er noget af et hop op til den nyeste Mercedes, der er en af virksomhedens to biler i dag. - Men Forden skulle nu også startes med håndsving de fleste gange, tilføjer han. Siden fulgte to flotte amerikanerbiler, en Studebaker og en Chevrolet, inden Mercedes med den tyske langdistancekvalitet fik overtaget igen. Tålmodighed skal til Som taxachauffør skal man være god til at vente tålmodigt, og tidligere var det meget værre. - I gamle dage kunne man vente en hel eftermiddag, mens damerne handlede i Fjerritslev. Så var det godt at kunne spille kort, husker Svend Aage Jeppesen. Man kommer også ind imellem ud for spøjse opgaver. - En gang ringede de fra Rønnes Hotel. En tysk dame vil hjem til Hamborg, nu og her. Og vi kørte hende da hjem. Sønnen Jeppe, der er kommet til efter at have kørt patienter til Aalborg, mindes en oplevelse for et par år siden. - Jeg blev hyret fra morgen til aften af en konferencearrangør til at fordele gæster på hoteller i Nordjylland. Det blev en lang dag, inden taxameteret stoppede på 3300 kr.. Far og søn har lavet en arbejdsdeling, så Jeppe kører det meste af dagen, og Svend Aage tager over eller supplerer, når der er brug for det. Og det er der for tiden, hvor julefrokoster og julefester hører til dagens orden. Svend Aage Jeppesen, der fylder 77 i januar, har ingen aktuelle planer om at slippe rattet. - Jeg fortsætter så længe helbredet holder til det. Sådan er det, nikker Sigrid, mens blæsten suser om huset og det grå hav viser bidske tænder.