Fra lydkaos til koncert

88 børn, ni lærere, komponist, kropsterapeut og symfonikere samarbejder på Elling Skole

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Det kan give en spøjs lyd at slå forsigtigt på et blæseinstrument. Foto: Carl Th. Poulsen

Kaos og anarki, illustreret ved et lydbillede produceret af 88 elever, der laver hver sin lyd. Vi er på Elling Skole. Larm, vil nogen kalde det. Men nej, det er struktureret kreativitet. Det forsikrer komponist og professor i musikformidling, Mogens Christensen, der er kommet helt fra Vestjysk Musikkonservatorium i Esbjerg for at være med til at instruere og strukturere. Hele processen med at skabe lyde skal ende med to koncerter, og det bliver ikke skolekoncerter i traditionel forstand. Fem drenge har fundet melodien i en rytmegruppe, der består af kun en tromme, men desuden tre fløjter og en minituba. De spiller pænt. - Kan I prøve at begynde enkeltvis, så vi laver et forløb - en halv meter spegepølse, spørger Mogens Christensen og drengene råber i munden på hinanden: Så vil jeg begynde. - Jeg er græsk-katolsk med, hvem der begynder. Det aftaler I bagefter. Mathias begynder med at slå rytmen på tubaens mundstykke, Trommestikkerne følger efter og derefter fløjterne en efter en. Nu er rytmen stadig god og intens, men langt mere varieret og mere spændende at lytte til. - Prøv og brug tommelfingeren på kanten af trommen. Ja, det lyder mere som en hjertelyd, synes musikprofessoren, der nu henvender sig til fløjtenisterne: - Forsøg jer med pust, pust, pust og så lyd på senere. Engang imellem er der måske en af jer, der holder tonen længe, mens en anden helt stopper. Ja, nu er vi ved at have en halv meter spegepølse, siger Mogens Christensen, inden han skynder sig videre til et helt andet lydunivers. I et hjørne af gangen, godt gemt bag stabler af stole, sidder en elevgruppe, som man kunne kalde stillegruppen. Kradse-, jingle- og pustelyde fra harmonikaen samler sig til en fin lille komposition. Børnene hvisker og nikker til hinanden som signal om at sende lyden videre. De gør som aftalt. - Vi skal lige være enige om, at det er helt i orden at spille forkert. Faktisk lyder det somme tider bedre, kommenterer Mogens Christensen. Næste gruppe børn hvisker ikke. Her høres høje ding dong, bum bum og rasle rasle. Det er lyden af hjerte og blod. En rejse i kroppens lyde er begyndt.