Fra mirakel til makværk

Danske forbrugere er nogle af de første, der er klar med pengepungen, når opfindelser bliver udråbt som nye teknologiske vidundere. Også selvom mange af produkterne aldrig finder nytte i de danske hjem.

Du kender sikkert mindst én med hang til maskiner. Det kan være personen, der med røde pletter på kinderne kommer begejstret hjem med en mikrobølgeovn, som efter en kort euforisk fase mest bliver brugt til at varme kaffe. Det næste påfund er den elektriske proptrækker, som også hurtigt bliver degraderet. Men alligevel fortsætter listen, indtil hjemmet har udviklet sig til en mindre maskinpark. Personen er på mange måder fornuftig med styr på familie, økonomi og job, men når det kommer til maskiner, bliver øjnene blanke, og tankerne drager på rumrejsen 2001. Danmark er et af de lande, hvor pc'er, bredbånd og mobiltelefoner er mest udbredt, og på den måde stormer vi mod den fagre nye verden hurtigere, end de andre nationer vi konkurrerer med. Det er ofte resultatet af en gennemtænkt strategi planlagt af de store multinationale virksomheder. Især telebranchen og mobiltelefonselskaber er ivrige efter at afprøve deres nyeste påfund på danskernes blå øjne. Den dårlige nyhed er, at vi som forbrugere på den måde også er de første, som står med skægget i den elektroniske postkasse, når en skummel blanding af producenter, fremtidsforskere og den nyhedshungrende medieverden udråber et produkt som verdens ottende vidunder. Men som senere viser sig at være ubrugeligt. Og der findes utallige eksempler på opfindelser, der er blevet gigantiske flop på trods af at medier og meningsdannere har prøvet at overdøve hinanden med anprisninger. Fænomenet hedder "hype" på engelsk, som oversat betyder noget i retning af "overdreven reklame" og "svindelnummer". Masser af groteske flop Nogle af de største fejltagelser på trods af, at de fleste kender navnet på produktet, er blandt andet wap, der var det første forsøg på trådløst internet til mobiltelefoner, video-on-demand-fænomenet, hvor man over telefonen kunne bestille videofilm, som derefter ville komme med det samme på ens tv, og DAT-båndoptageren, der med sin digitale kvalitet skulle afløse det tradiotionelle kassettebånd. Mange af dem har vist sig at være utroligt sejlivede, når det gælder omtale. Mange blade og aviser var eksempelvis fyldt med lovprisninger om DAT-båndoptagerens gode lyd og positive virkning på optageteknikken. Men der var ikke mange forbrugere, der hostede op med de mange tusind kroner, som den kostede. I stedet blev det minidiscs og cd-brændere, der indtog hele verdens stuer, mens de, der var hurtige med på DAT-bølgen sad tilbage med en dyr maskine, der ikke kunne alle de funktioner, de nye medier var udstyret med. Et typisk flop. - Historien er fyldt med groteske teknologiske fiaskoer. Hvis en opfindelse lyder for god til at være sand, bliver det sjældent til noget, fortæller Kim Jakobsen, kommunikationsrådgiver i Vækstfonden, der støtter opfindelser finansielt. Et andet godt eksempel på hype er "Segway", som er et elektrisk transportmiddel, hvor man står oprejst og holder fast i en styrepind på et bræt, der har et hjul i hver side. Den amerikanske avis Herald Tribune mente, at opfindelsen var genial, og at den en gang for alle ville afløse forældede transportformer som gåture. Indtil det gik op for alle og ikke mindst den almindelige forbruger, at segway blot er et lidt forvokset elektrisk løbehjul, som blev mest kendt for, at den amerikanske præsident George W. Bush styrtede på den. Dybt dansk fald Der findes også danske produkter, som har måttet føle det lange fald fra de høje tinder til et hul af økonomisk kaos og prestigetab. I Kolding så Jørgen Korsgaard Jensen et klart problem i alle de museskader, der opstår som følge af den øgede tid, mennesker bruger foran computeren. Han så også en klar løsning: Musepennen. Fuld af håb fik han blandt andet et investeringsfirma ejet af Lego til at smide penge i opfindelsen. Den danske mediebranche var straks på banen med rosende omtale af denne geniale opfindelse, som oven i købet var dansk. Men historien endte ulykkeligt. Den første generation af musepennen 'Freepen' var fyldt med fejl, og en enkelt butik fik ud af 170 solgte 163 tilbage med fejl og det på trods af prisen på 500 kroner. Efter bare tre måneder gik Jørgen Korsgaard Jensens firma Kanitech i betalingsstandsning. Virksomheden fik dog kunstigt åndedræt til at udvikle en ny musepen. Næste generation kom til at hedde Zeptor og var denne gang uden de store fejl. Den nye pen er stadig ude i butikkerne, men den samler støv og lever en glemt tilværelse ude af mediernes spotlys. - Mange går rundt og tror, at det, de laver, er verdens vidunder, og de bliver totalt overraskede over, at markedet ikke ser det på samme måde. Jeg synes jo ikke selv, at jeg med musepennen er sådan, men det kan godt være, at det er tilfældet, siger direktør i Kanitech, Jørgen Korsgaard Jensen. - Jeg ville ønske, at jeg vidste præcist, hvad det var, der gik galt, men det gør jeg ikke. Først troede vi, det var prisen og satte den ned, men det virkede ikke. Jeg tror, det drejer sig om at komme på det rigtige tidspunkt med den rigtige pris og have en masse penge til markedsføring. Det havde vi ikke, fortæller Jørgen Korsgaard Jensen. Han kender ikke firmaets fremtid, men han håber på at kunne bruge noget af teknologien fra musepennen til andre produkter. Fiaskoens Bermuda-trekant Men hvad er det, der nogle gange narrer forbrugere til at tro, at vi nu står over for en teknologisk revolution, som er værd at ofre husholdningsbudgettet på? Fremtidsforsker Martin Aagerup mener, at hypen opstår i en Bermuda-trekant mellem producenten, der er interesseret i reklame, medierne, som lever af skelsættende nyheder og meningsdannere, som ham selv, der tjener penge på at være på forkant med udviklingen. - Hype opstår, inden man har et klart overblik over, hvad opfindelsen kan bruges til, og hvilke indflydelse den har på vores dagligliv. Man kan eksempelvis ikke hype bleer ret meget, for alle ved, hvad de skal bruges til. Det hele kommer jo grundlæggende af, at nogle opfindelser igennem tiden har revolutioneret verden. Man kan bare tage elektriciteten og bilen. Og det er det, alle tænker på, når de udråber et eller andet til at være genialt, mener Martin Aagerup, præsident for Akademiet for Fremtidsforskning. - Generelt overvurderer vi hastigheden af, hvor hurtigt et nyt produkt eller fænomen vælter verden. Man har i snart 20 år snakket om det papirløse kontor, hvor alt foregår digitalt, men det er ikke sket endnu, siger Martin Aagerup, som mener, at de nye 3G-telefoner, som trådløst giver adgang til internettet kan gå hen og blive det næste store flop. - Juryen overvejer stadig fremtiden for det produkt, fortæller Martin Aagerup. Forbrugere i fare I ethvert land findes der en pionergruppe, der er de første til at købe elektroniske produkter uden reelt at vide, hvor stor udbredelse og nytte de vil få. Den klynge af mennesker er større i Danmark end i andre europæiske lande. Det er den gruppe, der først bliver snydt. I næste omgang er det den brede danske befolkning også i faregruppen, for vi er generelt vilde med teknik og meget åbne over for nye opfindelser. - Det er vanskeligt at finde ud af, hvorfor vi egentlig køber nye teknologiske produkter. Spørger man folk direkte, har de altid en rationel forklaring som "Jeg har brug for det her nye tv", men det er sandsynligvis ikke rigtigt. Det skyldes nok mere, at det giver status at have en stor fladskærm og en følelse af at følge med udviklingen, siger Per Østergaard lektor ved Institut for Marketing på Syddansk Universitet i Odense. En af grundene til, at danskerne er så langt fremme skyldes, at danske mænd har fået mere at sige i hjemmet og deraf større indflydelse på de produkter, der indkøbes. Mændene bruger længere tid derhjemme i forhold til andre europæiske lande, hvor der stadig er en mere traditionel rollefordeling, mener Per Østergaard. - Teknologiske produkter til hjemmet er fars område, mens mor måske er mere interesseret i at købe ting til badeværelset. Når mænd køber en ny Playstation bruger de den til at lege med børnene og samtidigt pleje egne interesser. Det er sådan, at kvinder ofte står for de mere sure pligter i hjemmet, mens manden står for det sjove, siger Per Østergaard. Det gælder altså for virksomhederne om at opfinde en maskine, der kan det hele – både det sure og det sjove. Det kunne være et køleskab der kan smøre madpakker, skovle sne og fungere som golfsimulator. Mens vi alle venter på, at nogle skal opfinde den maskine, kan vi gå igennem vores eget hjem og checke for ubrugelige elektroniske dimser. Mon ikke vi alle kan få øje på en automatisk dåseåbner eller en fax der mere samler støv end opmærksomhed.