Fra nedtur til optur

Fortællingen om, hvordan det er at gå ned med stress og depression

Marianne D. Cornett
Christina Kjeldgaard fortæller om stress og depression på Sæby Bibliotek torsdag den 20. november kl. 19.
Sæby 15. november 2014 12:46

SÆBY: Torsdag den 20. november kl. 19 kan du møde Christina Kjeldgaard på Sæby Bibliotek.

Hér fortæller hun om, hvad der sker, når man går ned med stress og depression. Det er en fortælling, hvor hovedvægten er lagt på at give inspiration til vejen ud af denne tilstand. Og den er relevant for både stress- og depressionsramte og deres pårørende.

Baseret på sit eget sygdomsforløb fortæller Christina Kjeldgaard informativt og ærligt om at gå ned med stress og depression. Og hun inddrager faktuel viden om sygdommen.

- Det er vigtigt for mig, at vi kan tale åbent om dette emne, så vi kan hjælpe hinanden - i stedet for hver især at famle i blinde, siger Christina Kjeldgaard.

Hun er indehaver af CK-Livsvision og er uddannet NLP-coach og kropsterapeut.

Du kan købe eller bestille billetter til foredraget på Sæby Bibliotek.

Hvis du har lyst til at høre mere om aftenen kan du kontakte Merete Trap på telefon 98 45 91 56 eller e-mail: metr@frederikshavn.dk.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...