Skolevæsen

Fra Pedersens skolemesterstil til fremtidens idérige folkeskoleprofil

Hvordan bliver folkeskolen bedre til at dyrke børnenes idéer, så skolen fortsat kan udvikle sig?

Overlærer Pedersen entrerer lokalet. Stoleben skramler hen ad gulvet, mens 19 børn kommer på benene som beordret og med rank ryg venter, til Pedersens lysebrune lædertaske har lagt sig til hvile på træbordet med et suk. Taskens metalspænder knirker lidt men går op. Og som så mange hundrede gange før, trækker Pedersen læsebogen op og lægger den på bordet foran sig. - Hver så god og sidde, siger Pedersen, mens han autoritært kigger ud i lokalet hen over brillerne. Børnene trækker skramlende stolene ind under sig igen. Klar til endnu en lang dag på skolebænken. Det kunne være et mandag morgen scenario fra Højene Skole i udkanten af Hjørring anno 1955, da skolens røde mursten bød de første elevøjne velkommen til deres nye liv i folkeskolen. Siden er det skolen, der har fået nyt liv, og kun de røde mursten og svingdøren af træ ud mod skolens parkeringsplads er som dengang. Fagligheden har fået et nyt ansigt, og i løbet af de seneste 12-15 år har meget ændret sig i skolen. Både på Højene Skole, og i resten af landets 1600 folkeskoler. I udkanten af Hjørring er de mørke, smalle gange fortid. Væk er tankpasserpædagogikken, læreren som enmandshær, og den stive undervisning, hvor Pedersen fra sit kateder dikterer viden og information, som børnene pligtskyldigt noterer med mere eller mindre sirlig skråskrift i de brune kladdehæfter. Stor tilfredshed Højene Skole er omringet af et villakvarter, hvor hovedparten af eleverne kommer fra. Forældrene er meget engagerede i, hvad skolen fylder ind i hovederne på deres børn, og derfor har skolen traditionelt meget fokus på fagligheden. Til stor tilfredshed for forældrene, der giver skolen fine karakterer i tilfredshedsundersøgelserne. Fokus på faglighed gøres lettere af, at skolens elever og deres forældre har så gode vilkår, at skolen ikke i nævneværdig grad skal slås med tidskrævende sociale problemer. 30 af skolens 590 elever går i fem specialklasser. De er autister, og undervises både sammen med skolens øvrige klasser og selvstændigt i separate bygninger, så hver enkelt elevs behov har optimale forhold. Uden for døren Eleverne i særligt de mindre klasser opholder sig ikke som en selvfølge i deres klasseværelser. Meget af tiden sidder de i grupperum og arbejder enten med læsebogen eller matematikken. Tre eller fire elever sammen, mens deres lærer løber fra Herodes til Pilatus for at hjælpe og vejlede ungerne. Hvorfor? En del af årsagen hedder undervisningsdifferentiering. Børn lærer ikke lige hurtigt eller på samme måde, og derfor vil alt for mange spilde tiden, hvis f.eks. klasselæreren i 1.c. Martin Poulsen skulle lære dem at læse fra et kateder i et klasseværelse. Enten fordi de ikke kan følge med, eller fordi de for længst har fået styr på bogstavernes indbyrdes styrkeforhold. Grupperum gør det muligt at undervise eleverne ud fra den enkeltes nuværende niveau. Tankpasseren er væk Det der blandt skolefolk kaldes tankpasserpædagogik, hvor eleverne bare sætter sig på en stol, og får hjernen fyldt op er synligt fraværende. I skolen anno 2005 skal eleverne forstå og kunne gennemskue processerne i det de lærer. De skal udfordres i en undervisningsform der er mere eksperimenterende, end overlærer Pedersen nok ville have brudt sig om i 1955. For at sige det lidt firkantet, er Højene Skole, som resten af Danmarks skoler, gået fra lærestyring og opgaver på kopiark til mere frihed for eleverne med dertilhørende ansvar for egen læring. Naturligvis holder læreren stadig i trådene, og har det overordnede ansvar for, at eleverne deltager i undervisningen og lærer noget. Mediatek? Også på skolebiblioteket er der sket markante ændringer. Computerudstyr har for længst manifesteret sig ind i lokalet, og skolebibliotekar Jørgen Brix hjælper dagen lang eleverne med at lære og forfine kunsten at navigere i internettets informationsstrøm. Også redigeringsudstyr står til elevernes rådighed på biblioteket, der minder om en mindre medievirksomhed. Skoleinspektøren kalder det et mediatek, men bibliotekaren holder fast i skolebibliotek. Det klinger bedre. Eleverne selv boltrer sig hjemmevant i lokalet, der dog stadig byder på litteratur af den slags, der er limet i ryggen. Der var en gang Bevæger man sig rundt på skolen dufter og lyder der velkendt af folkeskole. Vådt overtøj og mange unger, der arbejder, leger og holder pauser blandet med duften af nyvasket linoleumsgulv. Men gangene er brede, lyse og males en gang om året i forbindelse med den store sommerrengøring mens eleverne holder ferie. Der er lyst og lækkert alle vegne. Undtagen på gangen nede ved de helt små klasser. Her er væggene orange, grønne og blå. Måske er væggene mere udsat for beskidte børnefingre. Måske skal det inspirerer ungerne til farverige tanker. "Skjulte" styrker Bag alt det synlige, der er sket på skolen, har Højene Skole også oprustet bag facaderne. Da Pedersen lærte fra sig var han som en enmandshær, der hver gang han åbnede døren til et klasselokale kæmpede sin egen kamp i det fag, han nu engang underviste i. Sådan er det ikke mere. I dag arbejder lærerne i team. Årgangsteam, klasseteam og fagteam. Så selv om eleverne ikke oplever, at noget er anderledes, har den ensomme soldat nu en mindre hær i ryggen. Der udveksles idéer, kompetencer, samarbejdes og evalueres på indsatsen, så Pedersen nok ville være blevet rundtosset. Et skridt eller to... Fagligheden bor i væggene på Højene Skole. Mediatek, grupperum og lærerteam er en fast del af hverdagen, og skolen har overskud til at udnytte potentialet. Men hvad er næste skridt for Højene Skole. Ordet kreativitet har slet ikke været nævnt endnu. Ikke fordi skolen ikke gerne vil være kreative og gøre børnene bedre til at udvikle alle de gode, skøre og mærkelige idéer, der lever deres egne liv i børns hoveder. Idéer langt de fleste mener, at børnene og det samfund de vokser op i skal leve af i fremtiden. Men det er svært at føre de gode intensioner ud i livet. Faglighed kan måles, og sættes i statistisk orden. Hvem kan hvad, og hvordan er det i forhold til, hvad de andre kan. Med hvad med kreativiteten? Med 50 års erfaring er Højene Skole kommet et godt stykke allerede. Men for at komme et skridt eller to videre i udviklingen fra overlærer Pedersen til fremtidens skole har Højene Skole sagt ja til at deltage i projektet 24timer for 3.c., der sætter fokus på, hvordan folkeskolen bliver bedre til at dyrke og udvikle de gode idéer.