Fra rådgiver til lovgiver

Søndag 13.6. er der valg til Europa-Parlamentet. Det er et historisk valg. Det er første gang, at vi skal til stemmeurnerne en søndag, og første gang at hele 25 lande skal stemme til samme Parlament.

Valgdeltagelsen forventes at forblive lav. Vi har tradition for en høj valgdeltagelse, når der er kommunal- og Folketingsvalg, men Europa-Parlamentet nyder ikke samme interesse hos vælgerne. Europa-Parlamentet slås med et image-problem. Befolkningen hører kun om rejsegodtgørelser, diæter og rejsecirkus mellem Bruxelles og Strasbourg. 20 års forsøg på at vedtage en fælles statut for medlemmerne, der i dag aflønnes som de nationale parlamentarikere, er det eneste, der når igennem mediernes filter. tv-stationerne mener åbenbart, at deres seere kun interesserer sig for konflikter, krig og ødelæggelse. Derfor er det gået ubemærket forbi, at Europa-Parlamentets rolle har ændret sig fra at være rådgiver til at være lovgiver. Det hele startede med Maastricht-traktaten, som danskerne stemte nej til. Traktaten var en markant styrkelse af det direkte demokrati i EU - noget vi danskere normalt er begejstrede for - men det budskab druknede i dommedagsprofetierne om Europas Forenede Stater. Det er nu mere end 10 år siden, at den fælles beslutningsprocedure blev introduceret og gav Europa-Parlamentet lovgivningsbeføjelser på lige fod med Rådet. Det er fortsat Kommissionen, der har initiativretten, mens de direkte folkevalgte i Europa-Parlamentet og medlemslandenes ministre i Rådet vedtager lovgivningen. Med andre ord deles lovgivningsbeføjelserne mellem Parlamentet, der repræsenterer Europas befolkning og Rådet, der repræsenterer medlemslandenes regeringer. Ingen af de to kan vedtage lovgivning alene, men er nødt til at finde fælles løsninger. Med den fælles beslutningsprocedure er der opstået en ny lovgivningskultur mellem EU's institutioner, hvor kompromis'er indgås i gensidig respekt. Europa-Parlamentet gør en forskel. Det kan måles både i antallet af ændringsforslag, der er accepteret af Rådet under forligsbehandlingen - den sidste fase af lovgivningsprocessen - og i den kvalitative effekt af ændringsforslagene. Europas borgere kan derfor ved selvsyn konstatere hvilken indflydelse de direkte valgte parlamentarikere har på beslutninger, der tidligere blev truffet af Rådet alene. Miljølovgivning udgør 29 pct. af den lovgivning, der vedtages efter den fælles beslutningsprocedure og Europa-Parlamentets miljøudvalg er også det udvalg, der oftest gør brug af forligsudvalget. Det er ingen overraskelse set i lyset af miljøudvalgets betydning og Europa-Parlamentets stærke position i miljøsager. Forligsudvalgets resultater har konkret indflydelse på EU-borgernes liv og levned. Det gælder særligt inden for de 5 hovedområder, der behandles i forligsudvalget, nemlig forbedring af miljøet inden for det indre marked; forbrugerbeskyttelse; arbejdstagers vilkår og beskæftigelsesmuligheder; Europas økonomi og konkurrenceevne og sidst, men ikke mindst, at gøre Fællesskabets programmer mere ambitiøse. Af lovgivningseksempler kan nævnes: * luftforurening, hvor Parlamenter fik sænket de tilladte lofter for udslip og får dem indført hurtigere * transports miljøaspekter, hvor Parlamentet fik indført,at bilproducenter er ansvarlige for genanvendelse af skrotbiler og skal afholde en betydelig del af omkostningerne * elektronisk affald, hvor Parlamentet fik sikret, at forbrugerne - uden beregning - kan aflevere elektronisk affald, som køleskabe, computere o.l., og gør producenten ansvarlig for indsamling og genanvendelse Europa-Parlamentet har generelt været garant for, at økonomiske aktører skal overholde miljøregler og for at medlemslande er forpligtede til at udføre miljøinspektioner. I slutningen af dette mandat blev lovgivningen om miljøansvar vedtaget - den første fællesskabslovgivning, der er baseret på princippet om at forureneren betaler. Inden for andre politikområder kan eksemper på lovgivning nævnes: * passagerers rettigheder i tilfælde af overbooking, aflysninger eller store forsinkelser under flyrejser * forbedring af arbejdsforhold - sikkerhed på arbejdspladsen * ligestiling, som kræver ligebehandling af kvinder og mænd på arbejdspladsen, forbud mod diskrimination og forpligter medlemslandene til at undgå diskrimination Den fælles beslutningsprocedure er senere blevet forenklet og dens anvendelsesområde udvidet. Med Amterdam-traktaten blev beslutningsprocessen mere effektiv og mere demokratisk. Det blev muligt for Europa-Parlamentet og Rådet at vedtage lovgivning allerede efter første behandling. Det seneste eksempel herpå var da min gode Venstrekollega Anne E. Jensen, som ordfører for et fælles europæisk sygesikringsbevis, fik vedtaget lovgivningen allerede efter førstebehandling - en lovgivning, der træder i kraft allerede denne sommer, hvorefter borgerne ikke længere behøver at medbringe diverse E-formularer ved flytning, studier eller arbejde i et andet EU-land. 28 pct. af lovgivningen vedtages efter førstebehandlingen, halvdelen efter andenbehandlingen, mens blot 22 pct. først vedtages efter forligsudvalget har indgået et kompromis. Områder, der ikke hører under den fælles beslutningsprocedure, er lovgivning inden for landbrugs-, fiskeri-, skatte- og handelspolitik. At give Europa-Parlamentet fælles beslutningsbeføjelse på landbrugspolitikken kan være startskuddet til en afvikling af landbrugsstøtten. Med forfatningstraktaten, der forventes vedtaget på stats- og regeringschefernes topmøde 19.-20. juni, bliver proceduren udvidet til samtlige politikområder med undtagelse af udenrigspolitik. Som medlem af Europa-Parlamentet og som ordfører for en betænkning kan man i nogle tilfælde have mere indflydelse på lovgivningen end en dansk minister. Optimal indflydelse fås ved at samarbejde og der er flere positive eksempler på resultater, der er opnået ved som parlamentariker at danne parløb med en dansk minister. Europa-Parlamentet er borgernes talerør. Det er en åben institution med åbne udvalgsmøder, og hvert år besøger godt en halv million borgere Europa-Parlamentet. Du er som borger velkommen til at tage direkte kontakt til medlemmerne. Vi er ikke længere end et telefonopkald eller en e-mail væk. Det er en borgerpligt at stemme. Du er med til at bestemme hvilke politikere, der skal sidde i Europa-Parlamentet. Om det skal være et blåt eller rødt Europa. Hvis du er forhindret i at stemme på selve dagen, kan du brevstemme helt frem til fredag den 11. juni.