Fra rendestenen til kok i verdensklasse

Man kan godt ende som kok i ver­dens­klas­se, selv om man er rot­te. Ar­kiv­fo­to
Brønderslev 2. december 2007 05:00

BRØNDERSLEV: Disneys store satsning ¿Ratatouille ¿ spiller i BASBio i Brønderslev to gange i dag, søndag. Man kan godt ende som køkkenchef, selv om man er født i en rendesten¿ eller noget i den stil. Remy har alt det, der skal til for at blive kok i verdensklasse; en fremragende smag, sans for detaljer og så er han fransk. Han er desværre også en rotte, så han er ikke ligefrem velset i køkkenet på den mondæne restaurant. Hans venner ude blandt skraldespandene bagved har heller ikke megen forståelse for hans fornemmelse for finere madlavning. Det har til gengæld køkkendrengen Linguini, der ikke selv kan putte salt på et æg uden at spolere begge dele, men som ved et tilfælde opdager, at han kan fungere som redskab for Remys kulinariske skaberglæde. Pludselig har Paris fået en ny mesterkok, men selv om man kan tage rotten ud af rendestenen, så er spørgsmålet, om man kan tage rendestenen ud af rotten. For Remy er ved at drage hen, hvor ingen rotte før har sat sine poter, men det betyder også, at han må vende ryggen til sine venner og sin familie¿ eller gør det? Brad Bird (¿De utrolige¿) og Pixar-teamet har skabt et nyt forrygende computeranimeret eventyr, der benytter Paris gader, stræder og spisesteder som ramme for historien¿ inklusive de mindre maleriske baggårde, hvor affaldet ender hos Remy og hans venner.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...