Fra skolekomediant til næsten professionel

13-årig Hadsund-dreng spillede Birk Borkasøn foran titusindevis af tilskuere

HADSUND:Det gav blod til den kunstneriske åre, da Anders Lajer i foråret spillede med i Hadsund Skoles 6. klassers musical. Så meget at han her i december har spillet en hovedrolle i det aalborgensiske Morskabs-Theaters opsætning af "Ronja Røverdatter". Stykket havde premiere 26. november, 9. december gik tilskuer nummer 50.000 til forestillingen, og siden har teatret måttet øge antallet af forestillinger og spilleaftner ud over det planlagte for at imødekomme efterspørgslen. Det er dog kun omtrent halvdelen af tilskuerne, der har set Hadsund-drengen som Birk i Sebastians udgave af Astrid Lindgrens fortælling om røverbørnene Ronja og Birk, der sætter en stopper for generationers røverier i de svenske skove og lige så lang tids fjendskab imellem Mathis- og Borka-slægten. Akkurat som for Ronjas vedkommende, så er Birk blevet spillet af to børn, som har spillet hver anden forestilling. Hårdt har det været alligevel, især fordi Anders Lajer har skullet lægge transporttiden mellem Hadsund og Aalborg til. Men det har været det værd. - Det er virkelig sjovt, siger Anders Lajer, der først ville fortælle til NORDJYSKE, når forestillingen var spillet, sådan at han vidste, "om det var gået". Nul nerver Det er ellers ikke nerver, der præger ham. - Jeg ved ikke hvorfor, men jeg er aldrig nervøs, når jeg går på scenen, siger han. Det var da heller ikke så meget hans optræden, der blev udfordret, da han var til audition, som hans vilje til at være på scenen. - Jeg skulle prøve at få instruktøren væk fra scenen, fortæller Anders Lajer og viser, hvordan han fysisk skulle skubbe instruktøren væk, da han skulle vise sit værd foran blandt andre hende, stykkets kapelmester og danselærer. Skubberiet fandt sted engang før sommerferien, og midt i sommerferien blev Anders Lajer så ringet op og spurgt, om han kunne klare rollen som anden-hovedrolle, altså Birk. - Det ville jeg gerne, siger Anders Lajer, der igennem efteråret har været til et hav af læseprøver og sceneprøver, inden der var premiere. Tre gange om ugen har han været af sted for at øve og træne, og han kom hurtigt til at holde af samværet med de mange teaterglade folk, der udgør amatørteatret med de professionelle ambitioner. Hårdt arbejde Han fortæller om, hvor fedt det er at få udleveret manuskriptet og at gå i gang med at lære rollen, om at man på et tidspunkt kan den, og at det så mest handler om at være til stede, når man er på scenen. Han fortæller om, at instruktørerne, der var faktisk to, Lotte Hermann og Sara Christensen, krævede, at man kunne sine ting - replikker, danse, bevægelser og være til stede - og om de huskesedler, man fik med sig hjem, hvis der var noget, man ikke kunne. Og det hænder jo. Han fortæller, at man er sammen alle 34 på og bagved scenen om at få det til at fungere, og at det mere er dét end publikum, der tæller, når forestillingen er i gang. Han fortæller, at han har fået megen ros af instruktøren, de mere erfarne medspillere, ja alle, og at han lige nu har det sådan, at han gerne vil være med igen en anden gang - efter en lille pause - den 13-årige 7. klasseelev, der har skullet passe sin skole og i den forgange uge også var med i ungdomsskolens musical på Hadsund Skole, endda som hele to julekalenderfigurer, Pyrus og Stewart Stardust. - Men det var bare en bette rolle med to sange og to replikker, smiler han. Ingen stjernedrømme Alle de gode oplevelser til trods, så tror Anders Lajer ikke, at han skal være skuespiller, når han nu engang skal være noget. Og var det ikke for sin mors indsats, så havde han måske heller ikke prøvet det ud over skolekomedie-niveau. - Det var min mor, der viste mig, at man kunne komme til audition, og jeg sagde bare "ja-ja" på vej ud af døren, siger Anders Lajer, der dog medgiver, at hans mor må have haft en fornemmelse af, at det var noget, han gerne ville. For sjovt, det var det, da han var med i sin første skolekomedie, selv om det endte med, at han måtte synge en sang alene, fordi de andre ikke fik den lært. - Så lød det også meget bedre, griner han, der ikke har oplevet synderligt meget postyr, fordi han er gået på "de skrå brædder". Et par stykker eller tre har været ude at se forestillingen, og én af dem har fået mod på at være med, men ellers ikke - uden at det har gjort oplevelsen mindre af aften efter aften - eller rettere hver anden - at have spillet for godt et par hundrede mennesker, og oplevet, at man bliver til Birk, når man kommer på scenen. - Det var kun til forpremieren, jeg spillede Anders, siger han og slår fast: - Det er gået fint - rigtigt fint. - Har du så købt en blomst til din mor? - Øhh ... nej, svarer Anders med en hurtigt skævsmil, der viser, at man godt kan blive genert, selv om man er en garvet skuespiller med flere roller bag sig.