Skolevæsen

Fra stjerne til efterskoleelev

De unge tager på efterskole for at dyrke deres personlige interesser og drømmen om at blive stjerne for en aften

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

- Ef­ter­sko­len er et af de ste­der i et mo­der­ne, de­mo­kra­tisk sam­fund, hvor de unge fak­tisk kan få nog­le er­fa­rin­ger i at for­hol­de sig til et de­mo­kra­ti og et fæl­les­skab. De fle­ste unge har for ek­sem­pel et be­hov for at tale i mo­bil­te­le­fon, lige når de har lyst, men de ind­ser, at hvis de sid­der på væ­rel­set og ta­ler i te­le­fon hele ti­den, så kan fæl­les­ska­bet ikke fun­ge­re, for­kla­rer lek­tor Ulla Am­bro­si­us Mad­sen.Ar­kiv­fo­to: Niels Hou­gaard/Pol­fo­to

Du står op, når du skal. Du møder til undervisningen. Du spiser på de faste tidspunkter. Du deltager i de fastlagte aktiviteter. Og du kan ikke bare blive hjemme, gå din vej eller stille dig på tværs, hvis tingene ikke passer dig. Til gengæld får du masser af oplevelser og flere, end du tror. Velkommen til efterskolen - en kæmpe succes, der vokser sig større hvert eneste år. Flere og flere unge vælger nemlig at tage på efterskole i 8., 9., 10. eller 11. klasse, og fra 2001 til 2005 har efterskolerne oplevet en stigning på over 21 procent i tilgangen af elever: Fra 21.118 elever i 2001 til 25.686 i 2005. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Og udviklingen fortsætter, siger Sophus Bang Nielsen, der er sekretariatsleder i Efterskoleforeningen: - Der er en konstant stigning i antallet af elever på efterskolerne, men også i antallet af efterskoler. Og hvor det tidligere ofte var forældrene, der påvirkede børnene til at vælge et efterskoleophold, så er det i dag i høj grad de unge selv, der er udfarende omkring deres valg. - Efterskolen er blevet så meget en del af ungdomskulturen, at de fleste unge i dag kender nogen, der har været på efterskole, og det kendskab er en betydelig faktor i vores skolers rekruttering. Man kender nogen, der har haft nogle gode oplevelser, og derfor vælger man også selv at tage af sted, siger Sophus Bang Nielsen. Og når de unge tager på efterskole, så skyldes det primært muligheden for at dyrke deres interesser inden for skolens forskellige tilbud, hvad enten det er musik, idræt, teater eller noget helt fjerde. Det er ikke for at få nye venner eller hygge sig i et års tid eller to: - Når vi spørger de unge, hvorfor de vælger efterskolen, så er der næsten aldrig nogen, der bruger det sociale aspekt som begrundelse, siger Sophus Bang Nielsen. - De vil prøve nogle nye ting af eller dyrke deres interesser og kompetencer for at se, hvor gode de kan blive på det felt. Stjerne for en aften Men når eleverne bagefter bliver spurgt, hvad de fik ud af et efterskoleophold, så er det ikke kompetencerne inden for deres interesse, der tæller mest: - Når året starter, så kommer eleven måske for at dyrke en masse musik. Men når året er slut, så svarer de, at de godt nok fik chancen for at dyrke musik, men at det største udbytte var det sociale og den personlige udvikling, fortæller Sophus Bang Nielsen. - Og det er både eleverne og forældrene enige om. Det samme er Ulla Ambrosius Madsen. Hun er lektor på Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning på Roskilde Universitetscenter og har studeret den effekt, som et efterskoleophold har på unge mennesker. Og hun genkender billedet af, at de unge kommer ud fra efterskolen med noget helt andet end dét, som de kom ind for at få: - Mange kommer med en individualistisk tilgang og tager måske endda på efterskole, fordi de har en drøm om at blive stjerne for en aften, og helst for et helt liv - sanger, basketballstjerne, danser og den slags. Men det, som de kommer ud med, er en social læring, siger hun. - For det første lærer de unge at værdsætte et almindeligt hverdagsliv og tage det alvorligt. Mange af de ting, der ellers bliver oplevet som nogle af hverdagens trivielle aktiviteter, får betydning - det at indlede og afslutte dagen sammen, det at spise sammen og så videre. På efterskolen er der fokus på de værdier, som ligger gemt i livets rytmer og rutiner, og som for de fleste mennesker er betydningsløse hændelser i en travl hverdag. Man slipper for sig selv For det andet lærer de unge mennesker at fungere i et fællesskab på godt og ondt, og det er en utrolig vigtig læring i et moderne samfund, siger Ulla Ambrosius Madsen: - Noget af det, som de unge fortæller, er, at når de kommer på efterskole, så slipper de for sig selv. Det vil sige, at de ikke hele tiden bliver tvunget ind i den individualistiske tankegang, hvor det handler om at iscenesætte sig selv og være på hele tiden. De skal forholde sig som hele mennesker i et fællesskab, hvor de lærer at give og tage, at sætte grænser og gå på kompromis og så videre. Det er anderledes end den rå individualistiske iscenesættelse, som der findes mange steder, hvor man primært bliver bedømt på, hvordan man ser ud, optræder og markerer sig. Og det er en anden måde at lære sig selv at kende på. - Man kan sige, at efterskolen er et af de steder i et moderne, demokratisk samfund, hvor de unge faktisk kan få nogle erfaringer i at forholde sig til et demokrati og et fællesskab. De fleste unge har for eksempel et behov for at tale i mobiltelefon, lige når de har lyst, men de indser, at hvis de sidder på værelset og taler i telefon hele tiden, så kan fællesskabet ikke fungere. Så de positionerer sig mellem deres egne behov og iscenesættelse på den ene side og fællesskabets muligheder for at fungere på den anden. Mere bevidste På den måde bliver de unge også mere bevidste om sig selv og deres værdier, siger Ulla Ambrosius Madsen. Og de bliver mere afklarede omkring deres fremtidige valg af studier: - De lærer at gå lidt imod tiden og at sætte spørgsmålstegn ved tingene. Derfor vælger de ud fra deres værdier, og hvad de virkelig vil, og ikke bare ud fra, hvad der er smart, eller hvad der forventes i forhold til deres baggrund. Men et efterskoleophold kan også have sine ulemper, tilføjer Ulla Ambrosius Madsen: - Billedet er ikke altid lyserødt. Der er grænser alle steder, og det er ikke alle efterskoler, der er lige gode til at rumme alle forskelligheder. Derfor kan der være en risiko for, at man drukner i fællesskabet, hvilket vil sige, at man ikke kan komme igennem med de interesser, projekter og forskellige ting, som man gerne vil, hvis de ikke passer ind i fællesskabet, siger hun. Og så er der den tilføjelse, at et efterskoleophold i nogle tilfælde må betragtes som en form for sabbatår, især hvis man tager det i 10. eller 11. klasse. Det mener Jakob Lange, der er studiechef på Københavns Universitet og ekspert på uddannelsesområdet: - Vi ved, at unge menneskers adfærd er uendeligt præget af, hvad der er in, og det kan tit være et modelune, der får de unge til at vælge et efterskoleophold. Nu har de gået i skole i ni år, og så vil de gerne prøve noget andet, og så er der samtidig argumentet med, at de bliver bedre rustet til fremtiden - hvilket kan være rigtigt i nogle tilfælde, men forkert i andre. - Men der, hvor det kan være svært at råbe dem op, er, at de så samtidig må tage stilling til, hvornår de vil tage deres sabbatår. For de kan ikke både tage det i 10. eller 11. klasse, efter gymnasiet, i løbet af universitetet, og før de afleverer deres speciale. Så ender de med at blive forholdsvis gamle, før de er færdige og kan få en normal indkomst og så videre. - Men man kan ikke forvente, at en elev i 9. klasse tænker på den måde, siger Jakob Lange. - Derfor er det vigtigt, at forældrene virkelig træder ind og diskuterer disse her ting og hjælper de unge med at tage stilling.