Storvorde

Fra Storvorde til Cleveland

Ebbe Briggs Bødtkjer kan fortsætte sin forskning i USA.

Ebbe Briggs Bødtkjer kan fortsætte sin forskning i USA.

REJSESTIPENDIUM:En forsker med rod i Storvorde var blandt modtagerne, da årets EliteForsk-priser blev uddelt på Glyptoteket. 25-årige Ebbe Briggs Bødtkjer, der er født i Storvorde og student fra Aalborghus Gymnasium, modtog et rejsestipendium på 250.000 kroner. Ebbe Briggs Bødtkjer er Ph.d.-studerende ved Institut for Fysiologi og Biofysik ved Aarhus Universitet. Han fik prisen for sin forskning i kredsløbs- og nyrefysiologi, hvor han i øjeblikket er i gang med projektet: ”Forstyrret syrebase balance: Hvordan reguleres pH, og hvilke konsekvenser har det for kredsløbet, når det mislykkes?”. En dybere forståelse kan fremme muligheden for at behandle hjerte-kar-sygdomme. Pengene vil Ebbe Briggs Bødtkjer bruge til et ophold i professor Walter Borons laboratorium på Case Western University i Cleveland i USA. Professoren har gennem mange år været en ledende skikkelse i udforskningen af pH-regulering. I alt 45 forskere modtog 12 millioner kroner ved årets EliteForsk-uddeling.