Fra symbol til hindring

Efter det danske nej til Maastricht traktaten i 1992 indvilligede et flertal i den danske befolkning som bekendt at lade Danmark tiltræde det videre samarbejde i den europæiske dog med fire forbehold.

Ser vi et øjeblik væk fra det efterhånden utidssvarende forbehold overfor unionsborgerskabet, står vi tilbage med tre forbehold, som hver i sær er en hindring for dansk indflydelse i det europæiske samarbejde og derudover en stor stopklods for dansk internationalt engagement. Herunder er specielt forbeholdet mod dansk deltagelse i den forsvars- og sikkerhedspolitiske dimension af EU-samarbejdet kritisk. Netop dette forbehold opstod i en situation, hvor der i den danske offentlighed var en udbredt frygt for, at udviklingen af en fælles europæisk forsvars- og sikkerhedspolitik ville føre i retning af en egentlig EU-hær. Oprettelsen af en sådan var der – med nogen grund – skepsis overfor af flere årsager. For det første og sandsynligvis den mest udbredte årsag, fordi at mange var uhyre mistænksomme over for den generelle udvikling af den Europæiske Union. Med en fælles EU-hær ville føderalisternes drøm om Europas Forenede Stater synes at være kommet nærmere. Andre var bange for at udviklingen på denne del af det europæiske samarbejde, ville føre til opbygningen af en institution, der ville være i skarp konkurrence med NATO, eller i hvert fald skabe ligegyldige parallelle strukturer. Ingen af disse forhold er imidlertid blevet til virkelighed. Tværtimod er der ingen modstridende interesser mellem NATO strukturen og den fælles europæiske forsvarsdimension. Det forholder sig nærmere omvendt. EU's fælles forsvars- og sikkerhedspolitik spiller i dag en større og større rolle i verden – og intet tyder på, at den bliver mindre – derimod kunne man sagtens forestille sig, at EU pådrog sig endnu flere opgaver med fredsbevarende aktioner i fremtiden. Danmark står imidlertid udenfor, hvilket er stærkt imod vores interesser. Vi kan på den måde naturligvis ikke deltage i EU's militære aktioner endsige være med i diskussionen af retningen på dette politikområde. De første voldsomme konsekvenser heraf, har vi allerede stiftet bekendtskab med. Det skete i forbindelse med EU's overtagelse af den fredsbevarende mission i Makedonien efter den voldsomme og voldelige borgerkrig i starten af det nye årtusinde. På grund af vores forsvarsforbehold, var Danmark nødsaget til at trække vores tropper hjem. Præcis det samme sker i denne måned, hvor danske tropper, der har udført et fremragende stykke arbejde i Bosnien, bliver trukket hjem, grundet vores manglende deltagelse i denne vigtige europæiske dimension. Forsvarsforbeholdet startede ud som et symbol med stærk signalpolitisk grundlag – men er i dag en decideret hindring for dansk internationalt engagement.