Thisted

Fra teori til praksis

HG 2. årselever på EUC Nordvest styrer deres egen forretning

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Eleverne på EUC Nordvest har hurtigt taget butikken Stop2Shop til sig, som deres egen nærbutik drevet af kammeraterne. Foto: Peter Mørk

"Learning by doing". Det er hvad den merkantile uddannelse på EUC Nordvest har taget i brug for eleverne på det andet år af HG studiet. Skolen har ganske enkelt indrettet en butik på skolen, som udelukkende drives af eleverne, og det sker som et led i undervisningen. Butikken blev indviet fredag 19. marts og butikken, der hedder Stop2Shop, havde sin første dag med kunder mandag 22. marts. Uddannelsesleder Jane Holm Winther fortæller, at idéen længe har været undervejs. - Mange af eleverne ønsker at komme til at arbejde i butik, så hvorfor ikke give dem deres egen butik, siger hun, og ved at etablere butikken på skolen, kan arbejdet med at drive butikken indgå i undervisningen på flere planer. Hun nævner regnskab, kasseopgørelse over dagens salg, momsafregning, indretning og dekorationer og i særdeleshed salgs- og kundepleje. Jane Holm Winther er i øvrigt ikke bekendt med, at et lignende tiltag i undervisningen findes på andre erhvervsskoler i Danmark. Det er planen, at skolens butik Stop2Shop skal køre med det samme varesortiment i to måneder, som butikken og eleverne har i kommission fra de butikker, som har givet tilsagn om at være med til at støtte undervisningsprojektet.