EMNER

Fra Tombstone til Hirtshals

Er russiske mænd nogle skvat? Et sært spørgsmål kunne man synes. Men efter det man hører fra Bolschoi-balleten i Moskva. Ja, så er tanken da nærliggende. Næsten lige så nærliggende, som at danskere skulle have spillekort med, når de går i zoologisk have en søndag eftermiddag. Et indtryk som en argentinsk familie var tæt på at rejse hjem med efter at have iagttaget en farmor og hendes barnebarn slå sig ned med et kortspil uden for elefanthuset i Aalborg Zoo. Familien iagttog kortspillerne med dyb interesse, indtil konen ikke kunne styre sig og spurgte på nydeligt engelsk: - Er det normalt at danskere spiller kort, når de er i zoo om søndagen? Tænk hvis hun ikke havde spurgt og var rejst hjem - sådan som man nu gør - og havde fortalt vidt og bredt om det forunderlige danske kulturfænomen. Tilbage til Bolschoi og den hurtige konklusion om de skvattede russiske mænd, sprunget direkte ud af ugens forunderlige historie om ballerinaen Anastasia Volotjkova, der er blevet fyret, fordi hun er for tung. Hendes faste partner er sygemeldt på grund af en rygskade, som han angiveligt skulle have pådraget sig, fordi han aften efter aften har slæbt rundt på den - ifølge velunderrettede kilder - underskønne, 27-årige, men altså også velvoksne ballerina. Den nøjagtige vægt er ikke oplyst, men det står fast, at Det Kgl. Teaters største danser Kenneth Greve har været tilkaldt for at løfte Volotjkova fra gulvet i Don Quixote. Således nedbrydes kulturhistoriske billeder på nethinden af vilde, stærke og voldsomme kosakker, der vel nok var i stand til at løfte en kraftig sylfide fra jorden. Historiebøger må skrives om. I Hirtshals er der næppe nogen, der taler om skvattede mænd. I hvert tilfælde ikke højt. Her har det vilde vesten slået til med skarpe skud mod den statslige fiskerikontrol. Nu er kontrol vel aldrig nogen populær ting i et land, hvor enhver er sin egen lykkes smed, frit men sikkert svævende over et fintmasket socialt sikkerhedsnet. Men man finder sig i det, så længe kontrollen bare holder sig på måtten og ikke infiltrerer retten til at bruge og bøje reglerne sådan som de passer én bedst. På den vis går det sådan set meget godt med den danske lovlydighed. Vi gør, hvad vi kan for at få love og virkelighed til at passe sammen. Og så må det vel være nok med det. Vi forfalder i hvert tilfælde let og ret elegant til raseri, når det ikke er nok og fartkontrollen igen holder og blinker forræderisk til én i rabatten. Det er også til vanvid grænsende irriterende med skatten og al dens væsen. Med lovbefalede bilsyn, med de nye blinkeregler, som vel også på et tidspunkt koster en femhundredlap. Men okay. Det går jo. Med fiskerikontrollen er det anderledes. Den er forhadt for sit lovbefalede arbejde med at kontrollere, at fiskerne overholder kvoter og forordninger både til lands og til vands. Hvem, der har affyret skuddene mod kontrollen vides ikke i skrivende stund. Fiskernes formand afviser, at fiskere skulle ty til den slags metoder, selv om frustrationerne og vreden - som han udtrykker det - er stor og omsiggribende blandt hans medlemmer. Fiskerne er mildest talt rasende på kontrollen. Sagt med formandens egne ord om skudepisoderne: - Jeg tror det er en gal mand, ikke nødvendigvis en fisker. En bemærkning, der som skråen, nok fortjener at blive vendt et par gange. En fiskeskipper går tættere på. Han tror selvfølgelig heller ikke, der står fiskere bag, men han forstår det, hvis det alligevel skulle vise sig at være tilfældet. Den betingede lovlydighed, kunne man kalde det. Vreden og frustrationen er ikke kun et Hirtshals-fænomen. I Skagen taler man mand og mand imellem om det rimelige i at få jaget kontrollen sønden ud af byen. Det fornemmes, at der ikke ligefrem er tale om nogen skovtur eller en særlig form for fiskerhumor. Heller ikke om en reprise på biografens hvide lærred fra dengang John Wayne vraltede rundt på cowboystøvlernes skæve hæle og lod seksløberen tale sit klare, altid retfærdige sprog. Dengang Wyatt Earp og Doc Holliday skød ned for fode ved Tombstones Ok Corral. Skurkene faldt. De gode vandt. Fiktion eller virkelighed. Bush-land eller Hirtshals. Det er vel sådan set det samme. God søndag.