Fra Tour de France til gadeløb i Aalborg

Knap en måned efter tourens afslutning står en af dansk cykelsports største profiler, nordjyske Michael Valgren, klar til at køre gadeløb i Aalborg

Sarah Thun Madsen
Arkivfoto: Claus Søndberg
Aalborg 12. juni 2018 14:32

AALBORG: Om en måned kører han med i Tour de France, og tidligere på året cyklede han sig til en sejr i Amstel Gold Race og Omloop het Nieuwsblad samt en 4 plads i Flandern Rundt.

Men fredag aften den 24. august står nordjyske Michael Valgren altså klar ved startlinjen i gadeløbet Spilnu.dk Grand Prix i Aalborg.

- Jeg glæder mig til komme hjem til Nordjylland og køre cykelløb i Aalborg City foran alle mine mange danske fans efter årets Tour de France.

Michael Valgren har i år markeret sig som en af cykelsportens allerstørste profiler med sin sejr i Amstel Gold Race, som er en af de største sportspræstationer af en dansker i nyere tid, ligesom hans øvrige resultater taler for sig selv. Derfor har Michael heller ikke været billig at få til start.

- Vi har tidligere haft store stjerner som Alberto Contador samt Alessandro Petacchi til start i gadeløbet i Aalborg, og min drøm er, at jeg kan finde den nødvendige økonomiske opbakning fra det lokale erhvervsliv til at få en stor udenlandsk profil til start og ja, en dag står vinderen af Tour de France her også. Det er fortsat det ultimative mål for mig personligt, fortæller løbsarrangør Jonas Mikkelsen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...