Fra ussel tid til storhed og glemsel

Poul Christoffersen
Kir­sten Heid­mann Thøgersen skrev for tre år si­den en bog om Tver­sted Red­nings­sta­tion. Her med et ek­sem­plar af bo­gen. Ar­kiv­fo­to: Bent Bach
EMNER 24. september 2007 06:00

BINDSLEV: - Jeg er selv vokset op i et husmandshjem i Bindslev, og jeg kan huske jeg som barn kom på besøg hos min farfar og så de diplomer han havde fået. Farfar var aktiv i husmandsforeningen. Sådan begrunder ingeniør, forfatter Kirsten Heidemann Thøgersen, Strandby sin interesse for at skrive Bindslev Husmandsforenings historie, og lørdag 13. oktober udgiver Bindslev Sogns Egnssamling hendes bog om foreningen, der fra 1971 også omfattede Tversted, Råbjerg og Hulsig via en sammenlægning. For tre år siden udgav det historiske arkiv i Tversted hendes bog om redningsstationen der, og det var under et efterfølgende besøg hos egnssamlingen, at interessen for husmandsforeningen fik et frisk pust. - Der var et par af de aktive i samlingen, som også havde været aktive i husmandsforeningen, og da det viste sig, at næsten alle de gamle protokoller var gemt, fik jeg et godt grundlag for at gå videre, og på den måde også få min fars slægtshistorie med. Min morfar var med i Tversted, fortæller Kirsten Heidmann Thøgersen. Hendes oldefar F.V. Heidmann var med til at starte foreningen i 1904, og senere var hendes farfar Jens Heidmann i 18 år formand for foreningen. - Bindslev var vist nok den første lokale husmandsforening, der blev stiftet under den nye Hjørring-kreds for husmænd. De var med til at sætte dagsordenen for at få tålelige livsvilkår, fortæller Kirsten Heidmann Thøgersen. Årene ved starten af 1900 tallet var kendetegnet ved, at husmændene ikke blev regnet for noget, og de måtte arbejde for en ussel løn for at overleve. Husmandsbevægelsen startede med et krav om tilstrækkelig jord til familiens underhold og blev førende i debatten om udformning af det danske samfund. Lovgivningen om oprettelse at statshusmandsbrug kom til at præge det danske land med 30.000 nye husmandsbrug spredt over hele landet. - Arbejdet i husmandsforeningerne lykkedes så godt, at de har gjort sig selv overflødige. I dag hvor vi lever i et velfærdssamfund med et socialt sikkerhedsnet, har vi svært ved at forstå datidens fattigdom og hvad det betød at arbejde sig frem til en bedre tilværelse, fortæller forfatteren. Bogen De byggede landet op er således også historien om en svunden tid. Den giver svar på, hvad de lavede i husmandsforeningerne. De byggede landet op ved hjælp af idealisme og programmer, der omfattede faglige, kulturelle og sociale områder. Bindslev var et af de første steder i amtet der fik dannet en husmandsforening, og det blev også en af de største og mest aktive foreninger. Bogen er delt op i fire afsnit á 25 år og dækker hermed perioden fra 1904 til i dag. - Foreningen eksisterer fortsat som en hvilende forening og benævnes i dag som Familiebruget Nord. De har stadig et kontor på Aalborgvej i Hjørring, siger hun. I anlednings af udgivelsen holder egnssamlingen en reception på Bindslev Skole 13. oktober kl. 14, hvor der også åbnes en udstilling om foreningen, og de effekter, som er opbevaret. Bogen kan købes for 175 kroner, men den kan også bestilles i forvejen fra 6. oktober ved Orla Kallehauge.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...