Fra varme omslag til morfinplastre

Gudrun Brogaard forlader hjemmesygeplejen efter 27 år med forandringer

Ældreforhold 1. april 2003 08:00

BROVST: Hjemmesygeplejerske Gudrun Brogaard, 67 år, har netop haft sin sidste arbejdsdag efter 27 år ved Brovst Kommune. - Jeg havde ellers sagt, at når vi fik indført edb, så holdt jeg, siger hun. Hun blev alligevel i jobbet og lærte det nye, elektroniske journalsystem. Efter hvad kolleger fortæller har hun i det hele taget været på forkant med udviklingen inden for faget. Det siger ikke så lidt. Der er sket meget med hjemmesygeplejen i en lille landkommune gennem 27 år. Da Gudrun Brogaard begyndte sit virke efter en periode hos lægerne Wehnert og på Brovst Sygehus, havde hun "kontor" hjemme ved køkkenbordet i Halvrimmen, og to gange om dagen kørte hun ud til patienterne i egen bil. Klokken 18 var arbejdet slut, og patienterne måtte klare sig selv til næste morgen. Døgnplejen startede i 1989, og det øgede muligheden for, at meget syge patienter kunne blive i eget hjem. Omtrent på samme tid begyndte sygeplejersken at blive aflastet med det praktiske: der kom social- og sundhedsassistenter i hjemmeplejen. Førhen varetog sygeplejersken alle plejeopgaver i hjemmene, blandt andet vask af patienter og barselspleje ved hjemmefødsler, eller hvis mor og barn kom hjem inden fem døgn. Kogte sprøjterne Engangssprøjter var ikke almindelige, så sygeplejersken måtte koge insulinsprøjter og kanyler til sukkersygepatienter. Hvis patienter brugte kateder, skulle det skylles igennem en eller to gange om ugen, og materialerne skulle koges. Et moderne kateder kan ligge tre måneder og skiftes på lægehuset. Til behandlingerne for 27 år siden hørte også varme omslag. De blev brugt til patienter med galdeblærebetændelse. Sygeplejersken havde simpelthen en omslagskoger med ude hos patienten. Stoffet blev vredet hårdt op i kogende vand og lagt på det syge sted, hvorefter der blev lagt en forbinding på. I dag betjener sygeplejersken sig af en hoben smertestillende midler, hvoraf morfinplasteret er blandt de nyeste. Det fås i forskellige styrker og skal blot skiftes hver tredie dag. Smertelindring er blevet en vigtig opgave, fordi der ofte kommer meget syge patienter hjem fra sygehuset, forsynet med slanger og katedre til medicinen. - Der er jævnligt en, der ønsker at dø hjemme, og vi får et godt forløb ud af det, siger Gudrun Brogaard. Hun har oplevet mangt og meget, når hun kørte sin rute i den vestlige del af kommunen. Var det snevejr, havde hun i de første mange år sin nu afdøde mand, Poul, med i bilen, samt en skovl, så parret kunne klare enhver situation. Hun har oplevet at blive hentet i sneplov, så hun kunne komme til Skovsgård og give insulin, og hun har også gået ud over markerne nord for Tingskoven, fordi vejene var spærret af sne. Vilkårene blandt folk var meget anderledes dengang, husker Gudrun Brogaard. Tit var der snavs og elendighed i hjemmene, og hun har undertiden måttet lægge patienterne på gamle aviser, fordi det var det eneste, der var til rådighed som sengeleje. En gang, hun var hos en ældre mand, pilede musene hen over dynen, fortæller hun. Men der var altid respekt for patienterne. - Du skal altid huske, at du kommer som gæst i hjemmet, sagde to ældre kolleger til mig, da jeg blev ansat. - Vi brugte det, folk havde. I dag har vi engangs-stiklagner til at lægge under folk. Sammen med engangsvaskeklude bruger vi dem også til dårlige patienter for at aflaste de pårørende med vask, siger Gudrun Brogaard. Jobbet er blevet et ganske andet, fastslår hun. Hygiejnen er blevet bedre, og folk bor anderledes i dag. Der er også et bedre arbejdsmiljø for plejepersonalet med hjælpemidler som lift og el-seng, undervisning i arbejdsstillinger med videre. I dag stilles der til gengæld helt andre krav til primærsygeplejersken, som hun kaldes i dag - først og fremmest om at følge med i udviklingen og lære de nye metoder, enten gennem kurser eller kolleger.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...