Fra Vatikanet til Farsø

}FARSØ:Fra denne uge og tre uger frem kan man se en udstilling af Lene Schmidt-Petersens værker på Torvet 1 i Farsø. Lene Schmidt-Petersen debuterede i 1981 på Charlottenborg, og hun har siden haft udstillinger både herhjemme og i udlandet, senest i Vatikanet i Rom. Lene Schmidt-Petersens billeder har en lethed i udtrykket hvor det figurative og farverne danner en glidende sammenhæng i kompositionen. Man mærker umiddelbart, hvordan det spontane og det intuitive giver sig udtryk gennem kunstnerens pensel. Det er derfor ikke mærkeligt at hendes værker er blevet valgt som udsmykning af mange institutioner både herhjemme og i udlandet. Arbejdsgruppen bag Torvet 1 glæder sig endnu engang til at vise en god udstilling i de lyse lokaler på Torvet 1 i Farsø.