Fradrag til alle skal betale kulturen

Skatteyderne skal med et særligt fradrag betale kulturudgifterne - så får folk den kultur, de vil have, mener V-politiker

Kulturpolitik 19. september 2002 08:00

KØBENHAVN: Ikke kun virksomheder skal kunne trække kunstindkøb fra i skat. Alle danskere skal have et kulturfradrag. Det foreslår Venstre-politikeren Søren Pind. Han er borgmester i København og har i en årrække deltaget i den politiske debat som en af Venstres super-liberalister. Forslaget om et kulturfradrag står i hans ny bog, som de sidste dage ellers er blevet mest omtalt for sine forslag om skattelettelser. Søren Pind vil lade det ny kulturfradrag betale store dele af kulturlivet. Nationalmuseet, Det kgl. Teater, Statens Museum for Kunst og få andre institutioner skal staten tage sig af, for Søren Pind tror, at jyderne og fynboerne hellere vil bruge fradraget på de jysk-fynske teatre og museer. Men bortset fra de få store skal hovedparten af de kulturinstitutioner, der i dag får direkte offentlig støtte, fremover leve af, at danskerne bruger kulturfradraget. - Der vil ske en masse, for folks valg vil pludselig komme til at afgøre kulturlivet i langt højere grad, siger Søren Pind. Han vil sikre Nationalmuseet og få andre, fordi de fortæller "historien om Danmark og det danske folk." - Det enorme pres, som globaliseringen medfører på hele vor forståelse, gør, at vi er nødt til at fortælle historien om Danmark endnu mere intenst og klarere, end vi har fortalt den hidtil. Og hvis vi skal det, er vi også nødt til at have nogle store, nationale, stærke institutioner, siger Søren Pind. Ikke hævn, men... Søren Pind har et særegent og provokerende syn på de besparelser, den nytiltrådte VK-regering i foråret gennemførte på kulturbudgetterne. De var helt naturlige på baggrund af "kulturpingernes" kampagne mod VK i valgkampen, mener han. Forud for 1998-valget og igen før valget sidste år var der store annoncer i aviserne med påstande om, at en borgerlig regering ville smadre dansk kulturliv. - Jeg siger ikke, besparelserne var hævn, men jeg siger: Hvad havde man egentlig forventet? Den nye borgerlige regering skyldte ikke kulturlivet noget. Man var konsekvent og konstant blevet overfaldet af et meget højtråbende kulturliv, og tabte jo blandt andet derfor valget i 1998, siger Søren Pind. - I en situation, hvor man skal sikre skattestoppet, og hvor man efter at have garanteret overførselsindkomsterne skal finde finansiering på et meget indsnævret grundlag, er det nemmere at spare på kulturen end så mange andre steder, og det synes jeg overhovedet ikke er en skam. I sin bog fortæller Søren Pind i netop denne sammenhæng historien om den romerske feltherre Cæsar, der lod hænderne hugge af 4.000 tilfangetagne gallere og sendte dem ud over hele Gallien. - Cæsar gjorde det ikke for hævn. Han gjorde det for at statuere et eksempel. Disse mennesker kunne bagefter ikke blive andet end til vandrende historiefortællere, og de levendegjorde, hvad der ville ske, hvis der kom endnu et oprør - hvad der ikke gjorde, siger Søren Pind.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...