Fræk som en slagterhund

Skagen 1. marts 2003 07:00

SKAGEN: Slagtermester Jens Munch have fredag eftermiddag ved 14.20-tiden besøg af en butikstyv, som på sin vis passer godt til det bevingede ord "fræk som en slagterhund." Tyven, en cirka 40-årig mand, kom ind i butikken stille og roligt, kiggede sig lidt omkring og greb så ud efter en af Munchs Skagen-skinker til en værdi af cirka 1.000 kroner. Skinken stak han ind under sin mørke jakke, og så forsvandt han ud af døren igen - denne gang ikke stille og roligt. Han tog flugten ned af Anchersvej og ind mod Brøndums parkeringsplads. Hvor han fortsatte hen derfra er uvist, men hvis nogen har set ham, og skinken, vil politiet i Skagen gerne høre fra dem.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...