Frække Birgit fik smilene frem

19. september 2002 08:00

Byrådets benjamin, 34-årige Birgit Hansen (S), har fået en flot start på sin byrådskarriere. Hun har markeret sig med masser af relevante indlæg og her ikke større respekt for de garvede kolleger, end at hun allerede har indsendt en sag til tilsynsrådet. Men Birgit Hansen kan andet end det politiske håndværk. Hun kan også få kollegerne til at ligge flade af grin. Det beviste hun på byrådsmødet tirsdag aften med to frække bemærkning. I forbindelse med sagen om bibliotekets tag sagde hun med et frækt glimt i øjet, at hun fandt al den snak om rejsning meget spændende. Da man senere snakkede om affaldssortering, herunder hvad containerpladsens skilt "jern med vedhæng" betyder, kom der en lignende bemærkning fra den unge socialdemokrat.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...