Frækt kup hos Telia

Brød ind i telebutik ved at slå hul fra nabolejlighed

Carsten Tolbøll
Telias butik i Vestergade 22 i Nykøbing, var natten til lørdag udsat for indbrud af den mere originale slags.
Kriminalitet 9. juli 2018 11:03 - Opdateret 9. juli 2018 11:14

NYKØBING: Det var ikke Det Kongelige Teater, men Telias butik i Vestergade i Nykøbing, det gik ud over. Men ellers var der både bulder og brag og et skær af Egon Olsen over det indbrud, der fandt sted natten til lørdag.

- Vi fik anmeldelsen lørdag klokken 1.26. Der var gået alarm og røgkanoner af i Telias butik. Da vi nåede frem, var der sket indbrud fra en lejlighed i tilknytning til butikken ved, at tyvene først var brudt ind i lejligheden ved at bryde en dør op fra gårdsiden. Derefter havde de slået hul i muren ind til telebutikken og havde stjålet en del mobiltelefoner og tilbehør, siger kriminalkommissær Bjørn Bo, Thisted Politi.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...