Norge

Franarrede boligsælger 130.000 kr.

KØBENHAVN:En norsk mand må erkende, at der er noget, der hedder for meget tillid til sine medmennesker - selv i juletiden. Han blev nemlig franarret 130.000 norske kroner, da han tog til København for at sælge sit spanske hus. Nordmanden havde sat sit spanske hus til salg for 4,7 millioner norske kroner via internet og kom i kontakt med nogle interesserede købere i København. De aftalte, at handlen skulle bekræftes via en bankoverførsel på 10 procent af købesummen, men køberne ville have 130.000 norske kroner i hænderne under transaktionen. Nordmanden fløj til København, hvor han i første omgang stillede sin taske med pengene i en aflåst boks i Kastrup Lufthavn. Han mødtes herefter med de formodede købere på en restaurant, hvor de aftale at køre hen til at bank og ordne sagerne, og den norske mand accepterede, at køberne så samtidig ville få de 130.000 kroner i hænderne. Parterne hentede tasken med pengene i lufthavnen og lagde den i bagagerummet. Men da de havde kørt noget rundt på må og få, anede nordmanden alligevel uråd og bad om at blive sat af, hvilket værterne bestemt ikke noget imod at imødekomme. De satte nordmanden af på Lossepladsvej og kørte videre med de mange penge. Da nordmanden havde anmeldt sagen, blev bilen spottet af en politipatrujle, og senere blev bilen dog spottet den ene af de tre formodede gerningsmænd anholdt. Der var ingen spor af pengene. /ritzau/