Frank de Boer har fået sparket i Inter

Fire ligasejre i 11 kampe var ikke nok. Inter har valgt at fyre cheftræner Frank de Boer

Frank de Boer er fortid i Inter. Arkivfoto: Alessandro Garofalo/Scanpix
Sport 1. november 2016 13:28 - Opdateret 1. november 2016 13:37

MILANO: Hollænderen Frank de Boer er fortid som træner for den italienske storklub Inter.

Milano-klubben meddeler tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters, at Frank de Boer er blevet fyret.

Dermed nåede han blot at stå i spidsen for Inter i knap tre måneder.

Skuffende start

En skuffende sæsonstart i Serie A gør en hurtig ende på samarbejdet. Således har Inter blot vundet fire ud af de første 11 ligakampe.

Klubben ligger på en skuffende 12.-plads.

Som midlertidig løsning er ungdomstræneren Stefano Vecchi. Han styrer Inter, når holdet på den næste opgave møder Southampton i Europa League.

Ingen succes

Også i den turnering har Inter skuffet. Holdet ligger sidst i sin gruppe med blot tre point for tre kampe.

Frank de Boer afløste i begyndelsen af august Roberto Mancini på posten som Inter-træner, men det blev altså ingen succes.

De Boer kom fra en lang karriere som Ajax-træner i perioden fra 2010 til 2016.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...