EMNER

Frank er mest socialdemokratisk

FORMANDSVALG:Hvis to forskellige meninger er fløjkrig, så er der mange fløjkrige i de danske familier hver dag. En holdning har intet med fløjkrig at gøre. At socialdemokraten Frank Jensen ønsker, at Socialdemokratiet skal stå til venstre for midten, må absolut være mest socialdemokratisk. Mange socialdemokrater i lavtlønsindkomstklassen blev fattigere og fattigere under Poul Nyrup Rasmussens regeringsperiode. Deres indkomst blev totalt udhulet. Denne kurs vil Helle Thorning-Smith åbenbart fortsætte, mens Frank Jensen ønsker en mere markant holdning overfor vores svageste i det danske samfund. Frank ønsker ikke en større social skævhed, men en mindre - så fordelingen i samfundet bliver mere retfærdigt. De hårdest slidende arbejdsgrupper er ofte de lavest lønnede - hvorfor?