Frank M. synger for de små

Musik 8. september 2002 08:00

AALESTRUP: De små synger formentlig med, når bibliotekerne i Aalestrup Kommune onsdag 18. september indleder efterårets og vinterens arrangementer. Premieren er forbeholdt de allermindste, og personen, der ventes at få dem til at synge med, er sangeren Frank M. Han udgav i december 2000 cd'en "Min allerførste sang" med ikke færre end 18 kendte og elskede danske børnesange som f. eks. Rapanden Rasmus, Mariehønen Evigglad og Tre små soldater. Senere har han udgivet en cd med nyskrevne tekster og melodier om det populære par Peddersen og katten Findus. Frank M. har mange års erfaring med børn og musik. Hans eneste hjælpemidler er guitaren, mimikken og et kropssprog, som han bruger til at gøre sangene mere levende og "iklæde" dem flere personer. Koncerterne afvikles på biblioteket i Gedsted og på Knaberscenen i Aalestrup. Der vil være gratis adgang, men da pladsen samtidig er begrænset, er det nødvendigt med billet, som kan hentes/bestilles på bibliotekerne en uge før.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...