Arden

Frank's Møbler takker af

Møbelpolstrer Frank Jensen og damefrisør Karin Jensen begyndte deres butikseventyr for 44 år siden

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Efter planen er i dag - tirsdag - sidste åbningsdag i butikken, men varelageret rækker til resten af ugen formoder parret, som derfor slutter til jul.

44 år på Østergade. Jo, Franks Møbler har gjort det godt i Arden, og en smule vemod fornægter sig da heller ikke hos ægteparret, Karin og Frank Jensen. - Vi ser jo mange unge mennesker i butikken, hvis forældre og bedsteforældre, vi også har solgt møbler til. Så selvfølgelig bliver det lidt mærkeligt at stoppe en god, bette landforretning, erkender Karin Jensen. - Menneskene i Arden er rigtigt hyggelige at handle med. Det kommer vi til at savne. Men Karin bliver 70 år næste gang og jeg selv 73 år. På et tidspunkt må det slutte, ræsonnerer Frank. I 1967 drev Karin Jensen en velanskreven frisørsalon i Østergade 1. Huset måtte mange år senere vige for Ardens nye station, men dengang byggede de til, fordi Frank ikke længere havde plads i kælderen til at polstre møbler for kunderne. Da den gamle brugs på hjørnet af Østergade og Miehesgade flyttede til Vestergade, slog parret til og købte både brugsen og siden grovvaredelen - møllen. På de 900 kvm har blandt andre velanskrevne møbler fra Frits Hansen, Wegener og Piet Hein budt sig til.