Vendsyssel FF

Frankoch: Vi er stadig med

Vendsyssel bevarer optimismen efter ærgerligt nederlag

Vendsyssel FF kan glæde sig over, at de stadig er med i topkampen trods søndagens nederlag. Foto: Peter Broen

Vendsyssel FF kan glæde sig over, at de stadig er med i topkampen trods søndagens nederlag. Foto: Peter Broen

FODBOLD:Vejle-spillerne jublede, som havde de allerede sikret sig oprykning, mens Vendsyssel-spillerne hang med hovederne efter søndagens topkamp på Nord Energi Arena.

Vendsyssel FF havde egentlig spilovertag i 70 minutter, men det var gæsterne, der sikrede sig de tre point efter to scoringer efter dødbolde - en i starten af hver halvleg.

- Det bliver jo vanvittigt intenst og meget spændende. Og vi skal stadig huske på, at det her var vores første nederlag i foråret. Så der er masser af godt at bygge videre på. Og vi er jo stadig med lige midt i topkampen, siger Mikkel Frankoch, der glæder sig over, at holdet allerede skal i aktion igen fredag aften i Skive.

- Lige nu nu ville jeg ønske, at vi skulle spille igen i morgen, siger han med overbevisning og en stor lyst til at revanchere nederlaget.

Frem for alt kostede det dyrt, at gæsterne kom foran allerede efter to minutter, og generelt satte Vendsyssel under pres i kampens indledende fase.

- Det er virkelig ærgerligt, for jeg synes egentlig, at vi spiller en ganske god kamp efter de første 20 minutter, hvor vi var pressede. Men vi var slet ikke klar fra start. Jeg ved ikke, om vi var nervøse eller, hvad der skete i begyndelsen. Men det må selvfølgelig ikke ske, siger Mikkel Frankoch.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst