Udland

Frankrig opfordrer May til at få sat gang i brexit

Det kan ikke gå hurtigt nok med at indlede forhandlinger om britisk farvel til EU, mener Frankrigs præsident.

Frankrigs præsident, François Hollande, opfordrer den nye britiske premierminister, Theresa May, til hurtigt at indlede forhandlinger om Storbritanniens udtræden af EU.

Det sker i en telefonsamtale mellem de to onsdag aften, oplyser det franske præsidentkontor ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- De blev enige om aktivt at udvikle det bilaterale forhold, der varmt forener Frankrig og Storbritannien på alle områder.

- Præsidenten gentog sit ønske om, at der bør iværksættes forhandlinger om Storbritanniens exit fra EU så hurtigt som muligt, hedder det i en meddelelse om de to statslederes samtale.

/ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst