Udland

Frankrig vil udvise truende islamister

Frankrig vil være kompromisløs over for racisme og fundamentalisme, siger indenrigsminister.

Frankrig vil udvise truende islamister

Frankrig vil udvise enhver, der truer sikkerheden i landet eller i udlandet i islams navn, ligesom det vil udvise dem, som ikke respekterer Frankrigs sekulære traditioner, siger landets indenrigsminister, Manuel Valls.

- Frankrig vil være kompromisløs på dette område.

- Jeg vil ikke tøve med at udvise dem, som hævder, at de følger islam og så repræsenterer en alvorlig trussel mod den offentlige orden ved ikke at respektere vore love og værdier, siger ministeren, som talte ved indvielsen af en stor moské i den østfranske by Strasbourg.

- De der prædiker had, og de, som knytter sig til dunkelhed og fundamentalisme, har ikke noget at gøre i Frankrig. Racisme, fundamentalisme er ikke en del af islam.

Den socialistiske indenrigsminister indviede en moské med plads til 1500 personer. Det er dermed den største moské i Frankrig, som anslås at have et mindretal på omkring fire millioner muslimer - den største islamiske befolkningsgruppe i det vestlige Europa.

- Men de, der er i vort land for at trodse vores love, og som ønsker at angribe selve fundamentet i vort samfund, kan ikke bliver her, fastslår ministeren.

/ritzau/AFP

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.