Sport

Frankrigs EM-helt: Nu kan vi drømme

Antoine Griezmann ser from mod søndagens finale mod Portugal

Foto: Franck Fife/Scanpix

Foto: Franck Fife/Scanpix

MARSEILLE:De forsvarende verdensmestre blev ryddet af vejen af et effektivt og tålmodigt fransk landshold torsdag aften.

Frankrig vandt EM-semifinalen med 2-0 over Tyskland, og efter kampen er de første franske reaktioner lige dele jubel og anerkendelse af en modstander, der var med til at skabe en af EM’s mest medrivende kampe.

- Vi er meget glade og kan begynde at drømme om 10. juli. Vi skal holde begge ben på jorden, for der er stadig en kamp tilbage. Vi vil nyde det i aften, men i morgen begynder forberedelserne til finalen, siger matchvinder Antoine Griezmann ifølge uefa.com.

- Vi er lykkelige. Både før og under kampen fik vi flot opbakning fra vores tilhængere. Lad os håbe, vi kan få det samme i finalen, siger Griezmann.

Landstræner Didier Deschamps kan med en sejr i søndagens finale skrive sig ind i historien efter at have vundet EM som både spiller og træner. Det har kun tyskeren Berti Vogts præsteret tidligere.

- Jeg har altid troet på mine spillere. Dem, som jeg har udvalgt til EM-truppen, har betalt mig flot tilbage. Dette er deres historie, deres sejr.

- Der er kvalitet i dette tyske hold. Når tyskerne ikke havde bolden, blev det endnu mere kompliceret at spille mod dem. Vi stod over for det bedste hold i verden, siger Didier Deschamps.

Frankrig møder Portugal i søndagens finale.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst