Fransk By Night i Farsø

Ost og rødvin, modetøj og musettemusik, kunst og can-can. Alle de nødvendige elementer er på plads, når Farsø torsdag aften gør sit bedste for at ligne et lille hjørne af Paris.

Ida Smith
Brød, ost og rødvin hører der naturligvis til en rigtig fransk aften, selv om boden står på Store Torv i Farsø og ikke på Place de la Bastille i Paris. Arkivfoto
EMNER 24. september 2007 10:30

FARSØ: Hvis blot vejret også spiller med, så er der lagt op til en stemningsfuld aften under åben himmel på Farsøs gader og torve. På Lille Torv, der tidligere blot hed Torvet, bliver der ligesom sidste efterår modeshow. I år bliver det imidlertid et ganske usædvanligt show med fuld fart over feltet. Mannequinerne er nemlig hentet fra danseinstituttet Power House, så i stedet for den velkendte tur på catwalken, kan publikum forvente et danseshow med modeller iført den nyeste efterårsmode. Sidste år var Store Torv ikke klar til brug, men i år sættes der både telte og boder op. Her kan man blandt andet købe franske lækkerier. Malere fra Galleri 14 og Gedsted Kunstnergruppe slår deres staffelier op, og naturligvis kan man spille petanque på torvet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...