EMNER

Fransk EU-nej rokker næppe dansk køreplan

Ja-partierne fastholder dansk folkeafstemning 27. september, medmindre Frankrig efter et nej søndag erklærer forfatningstraktaten for død

KØBENHAVN:Et fransk nej til EU's forfatningstraktat behøver ikke at betyde, at Danmark aflyser sin folkeafstemning om traktaten 27. september. Det er der kun grund til at overveje, såfremt den franske regering efter et nej meddeler, at Frankrig opgiver at ratificere traktaten. De danske ja-partier anser det for mest sandsynligt, at franskmændene tolker et nej som et fransk nej, som der må findes en fransk løsning på efter samme mønster, som da Danmark og Irland i samme situation forhandlede løsninger på plads, som gjorde traktaterne spiselige for vælgerne. - Hvis Frankrig og Holland stemmer nej og herefter meddeler, at de to lande tager ansvaret for at løse problemerne og råder andre lande til at fortsætte, er der ikke noget problem. Hvis de meddeler, at de ikke kan ratificere, er der et meget alvorligt problem, siger Socialdemokraternes EU-ordfører Svend Auken. Traktatmodstanderne i Folketinget mener, at forfatningstraktaten må erklæres død, hvis franskmændene stemmer nej. - Den danske folkeafstemning må sættes i stå, for der er ikke noget at stemme om. Hvis franskmændene siger nej, så er traktaten faldet. I så fald kører samarbejdet videre, som det gør nu, siger Morten Messerschmidt, der er EU-ordfører i Dansk Folkeparti. Også Rune Lund fra Enhedslisten mener, at traktaten er faldet, hvis franskmændene siger nej, og at folkeafstemningen må aflyses. Det bør åbne for en diskussion om, hvad det er for et Europa, vi gerne vil have, og hvordan det kan gøres til et socialt, bæredygtigt og demokratisk Europa. Men Enhedslisten er samtidig forberedt på, at traktattilhængerne ikke aflyser folkeafstemningen. - Vi forbereder os på at få et dansk nej hjem. Vi går ikke i stå. Et flertal i Folketinget ønsker efter alt at dømme at gennemføre folkeafstemningen, og det indretter vi os efter, siger han. Politikerne har indstillet sig på, at det sandsynlige udfald af den franske folkeafstemning er et nej. Men de hæfter sig samtidig ved, at franskmændene stemmer nej af mange forskellige grunde, der ikke nødvendigvis har noget med traktaten at gøre. - Der er formentlig tre tendenser: Et venstreorienteret nej, der ønsker et stærkere socialt islæt i Europa, der er et nationalistisk nej, og så er der formentlig også en tredje gruppering, som bare er trætte af den nuværende franske regering og præsident. Det er disse tre strømninger, der falder sammen, siger SF's formand Villy Søvndal. Traktattilhængerne vil søndag aften vente spændt på at høre, hvordan den franske regering selv tolker udfaldet af et nej. - Om ratifikationsprocessen skal fortsætte, afhænger af den franske vurdering og af topmødets vurdering, siger Villy Søvndal, der mener, EU må overveje at lave en social og beskæftigelsesmæssig pagt, der kan berolige den kritiske venstrefløj i bl. a. Frankrig. Lone Dybkjær fra De Radikale siger, at udviklingen afhænger fuldstændigt af, hvad Jacques Chirac siger, når resultatet foreligger. - Siger han andet end at han ikke kan ratificere, bør ratifikationsprocessen fortsætte, siger hun. Men et nej i Frankrig og efterfølgende fra Holland, der stemmer onsdag, bør give anledning til debat om, hvordan der kan dækkes over kløften mellem befolkningerne og det europæisk samarbejde, mener Svend Auken. - Formålet med EU er at bruge samarbejdet til at finde frem til fælles løsninger på fælles problemer, og så er det ærgerligt, når der i befolkningerne er skepsis over for samarbejdet. Den bekymring må man tage alvorligt, siger han. Venstres Charlotte Antonsen håber på et ja og mener, at et nej ikke nødvendigvis kan tolkes sådan, at der er noget galt med det europæiske projekt. - Det ser ud til, at det, der får mange franskmænd til at vende fingeren nedad, er modvilje mod den franske regering, og utilfredshed med landbrugsstøtteordninger. I Holland vil mange stemme nej, fordi de generelt er utilfredse med politikerne. - Der er ikke et klart billede af, at borgerne i de to lande er imod forfatningstraktaten. Der er alle mulige bevæggrunde for, at de stemmer nej. Det er klart, at det er en meget vanskelig situation for EU, hvis flere befolkninger vender fingeren nedad, uanset hvad forklaringen er. De mangler føling med, hvad der sker i EU, og så stemmer man om alt muligt andet, som lige rører sig, siger Charlotte Antonsen. /ritzau/