Udland

Fransk politi ransager Sarkozys kontorer

Frankrigs tidligere præsident er belastet af beskyldninger om, at han modtog illegal partistøtte i 2007.

Fransk politi ransager Sarkozys kontorer

Fransk politi har tirsdag gennemførte en ransagning af tidligere præsident Nicolas Sarkozys kontorer og hjem i forbindelse med en efterforskning af anklager om ulovlig partistøtte, oplyser hans advokat.

En lejlighed, der tilhører ekspræsidentens hustru, Carla Bruni-Sarkozy, var også mål for razziaen i Paris.

- Disse ransagninger vil som ventet vise sig at være nyttesløse, siger advokaten, Thierry Herzog, i en udtalelse.

Ransagningerne knytter an til l'Oreal-milliardæren Liliane Bettencourt, som i en storstilet og langvarig korruptionssag mistænkes for at have snydt i skat og for ulovligt at have betalt penge til Sarkozys borgerlige parti UMP.

Bettencourt, der er Frankrigs rigeste kvinde, beskyldes for at have givet ekspræsidentens rådgivere og assistenter konvolutter fyldt med store pengesedler for at finansiere det konservative partis kampagne under præsidentvalgkampen i 2007, som Sarkozy vandt.

Den konservative politiker har afvist, der er skete ulovligheder under hans valgkampagne.

Sagen har ulmet længe for Sarkozy. Som præsident fik han afværget efterforskningen mod sig, men det kan han ikke længere, for han mistede sin politiske immunitet den 15. juni, efter at han forlod præsidentpaladset i maj.

Omkring 10 politifolk, der er specialiseret i økonomisk kriminalitet, ledsagede anklager Jean-Michel Gentil under ransagningerne af Sarkozys hjem og kontorer, som han for nylig har lejet i Paris, siger kilder tæt på efterforskningen.

Sarkozys advokat Thierry Herzog siger, at den tidligere præsident ikke er i Frankrig for øjeblikket, men opholder sig i Canada med sin familie.

Vidner har sagt, at de har set Sarkozy mindst to gange besøge Bettencourts residens forud for valget i 2007, hvilket han selv benægter.

/ritzau/AFP

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.