Fransk til familien

Citroën har lavet stationcars med dårlige odds mod konkurrenterne i mange år.

På Padborg Park er Citroën C5 ingen fornøjelse at styre rundt. Men der er masser af plads og prisen er rimelig.

På Padborg Park er Citroën C5 ingen fornøjelse at styre rundt. Men der er masser af plads og prisen er rimelig.

Fra den mærkelige CX Safari i 1970erne, til BX stationcar i 80erne, men det var først i 1990erne, at de for alvor bed sig fast i markedet for de praktiske modeller med Xantia Weekend. Siden 2001 har modellen heddet C5 Weekend og det er en af markedets mest praktiske og rummelige stationcars. Den har længe hørt til blandt de mest populære biler, men de sidste par år er det som om køberne har vendt ryggen til. Måske er det fordi, man ikke sidder særligt godt i forsæderne, det kan også være på grund af de morfaragtige køreegenskaber, der ikke byder på rigtig køreglæde eller fordi, driftsikkerheden stadigvæk ikke er mærkets styrke. Fordelene ved C5 er, at undervognen filtrerer de fleste ujævnheder fra og et stort bagagerum, der er ekstremt tilgængeligt, da undervognen kan hæves og sænkes ved tryk på en knap. Det er dog slet ikke nok til at give bilen en chance i denne sammenligning. Lige ud ad landevejen kører bilen herligt støjsvagt og er den ideelle partner til lange ture. Men lægger man vejen forbi en tysk højhastigheds motorvej og presser nålen forbi 140 km/t, overrasker det alligevel noget, at den 2,0 liters motor larmer så meget, som det er tilfældet. Til gengæld er Citroën rimelige med priserne, idet C5 2,0 koster 316.990 kroner i den testede Prestige-udgave.